Jane er pædagog: Børn kan meget mere, end forældrene tror

Hvorfor begyndte du som pædagog?

“Jeg synes, det er meningsfuldt og givende at arbejde med børn.

Jeg har altid vidst, at jeg gerne ville arbejde med børn, og jeg er meget optaget af børn i alderen nul til tre år. Særligt deres udvikling og dejlige umiddelbare måde at være på.”

Hvordan vil du beskrive dit arbejde?

“Mit arbejde består af utrolig mange ting. Er der et barn, der kaster op, så tørrer jeg op, jeg tømmer vaskemaskinen, så der er rene hagesmække, når vi skal spise, jeg trøster et barn, der har slået sig, deltager i personalemøder og forældremøder og laver handleplaner. Meget af mit arbejde som pædagog består af at have ansvar og overblik.

Jeg har blandt andet viden om sprog, læring, motorik, trivsel, relationsdannelse og mange andre ting fra min uddannelse, men i mit arbejde skal jeg bruge det hele samlet. Jeg kan i samarbejde med mine kollegaer se, hvad børnene har brug for, og så er jeg med til at ændre og tilpasse rammerne, så alle børn bliver set, hørt og forstået.

Vi har for eksempel en børnerunde på vores personalemøder, hvor vi sørger for, at alle børn bliver gennemgået i forhold til deres udvikling og trivsel. Det kan være, at nogle børn i en udsat position skal have en hjælpende hånd for at komme ind i fællesskabet, så der taler vi om, hvordan vi kan hjælpe barnet på vej ved for eksempel at gøre det på en legende måde.

Altså fremhæve barnet i en leg, hvor vi for eksempel synger barnets navn, eller det er barnet, der hopper og danser i en hulahopring, mens vi andre hepper og venter på tur. Det kan virke simpelt, men det er vigtigt.”

Læs også

Amanda er skolelærer: Her er mit bedste råd til forældre med skolebørn

Hvor meget fylder forældresamarbejdet?

“Vi siger altid til forældre, at de skal komme til os og give os al den information, de føler er relevant. Man kan som forælder ikke ringe for mange gange. Forældre har unik viden om deres børn, og det vil vi gerne have indblik i.

Hvis barnet er ved siden af sig selv, ringer vi til forældrene for at høre deres perspektiv. Hvad tror de, det skyldes? Er det, fordi at han ikke har sovet godt, eller har de oplevet noget lignende derhjemme, som vi skal undersøge nærmere? Vi oplever, at vi udvikler børnene bedst, når det sker i samarbejde med forældrene. Forældresamarbejdet fylder utrolig meget i en vuggestue, men det skal det også, når børnene kun er nul til tre år.”

Hvad er det bedste ved dit arbejde?

“Det er, når jeg kan se, at et barn har brug for hjælp, og at jeg ved at bruge min viden og min erfaring kan hjælpe barnet. Det er fantastisk at se et barn komme ind i fællesskabet og i trivsel. Når man kan møde barnet, og bruge de ressourcer og kompetencer man har, er det meget meningsfuldt og føles som om, at det hele går op i en højere enhed.”

Hvad tænker du om dit ansvar?

“Jeg har min faglighed med mig i rygsækken som pædagog. Det gør, at jeg er glad for ansvar og tryg ved det, men det kan være svært, når det bliver tungt på skuldrene, og man ikke helt føler, at man har de rammer, der skal til. Jeg kan føle mig utilstrækkelig, hvis to eller tre af børnene har brug for ekstra omsorg, men jeg kun har to arme, og mine andre kollegaer er optaget af noget andet.”

Hvad føler du, at du mangler i din hverdag, der kunne gøre en forskel for vores børn?

“Der mangler bedre normeringer og flere pædagoger, så der er flere uddannede til at arbejde med børnenes behov og udvikling. Der er stor mangel på dygtige pædagoger, som brænder for det de laver, og det handler helt lavpraktisk om, at vi mangler et arbejdsmiljø, der gør, at pædagoger har lyst til at være og blive i faget. Det er hårde arbejdsvilkår med en lav løn, og det er derfor svært at rekruttere og fastholde pædagoger.”

Læs også

Min mand og vores otteårige datter kan ikke sammen

Hvornår er det mest udfordrende for dig?

“Det er udfordrende, når jeg ikke kan hjælpe alle, som har brug for hjælp og støtte, men bliver nødt til at prioritere imellem børnene og deres behov.”

Hvor føler du, at du gør en forskel?

“Mine kollegaer og jeg gør en forskel, når vi skaber tryghed hos børn, og vi er med til at udvikle dem. Vi gør også en forskel, når vi ved at lave en særlig indsats kan få et barn i en udsat position tilbage i trivsel igen.”

Hvordan er det at sende børnene videre efter flere år med dem?

“Det er fuldstændig frygteligt, men det er også meningsfuldt. Vi ser dem tage nogle af deres første skridt i vuggestuen, og vi hører dem udvikle deres sprog, så de kan argumentere for deres mening og blive viljestærke, men det er også der, hvor man med professionelle øjne kan se, at de er klar til at blive sendt videre. Og det er en skøn følelse at sende store og dygtige børn videre i børnehaven, når de er klar. Selv om det altid giver en klump i halsen, når man tager afsked.”

Nogle gange kan folk i dit job have bedre styr på vores børn, end vi selv har. Hvordan kan det være?

“Forældre er eksperter på deres egne børn, men vi kan nogle andre ting i vuggestuen på grund af de sociale sammenhænge. Når der for eksempel er forældre, som siger, at derhjemme vil barnet ikke bruge bestik, men i vuggestuen er det ikke et problem, handler det om, at vi i vuggestuen har et fællesskab med spejling.

Der sidder børnene sammen med vennerne ved bordet, og så har vi en legende tilgang, hvor vi for eksempel ser, hvor mange ærter vi kan fange på gaflen. Vi har selvfølgelig også ret tydelige og faste rammer, for det bliver vi nødt til. Hvis børnene kaster med maden, kan vi ikke på samme måde acceptere det, som man måske kan derhjemme, for vi kan ikke have 11 børn, der sidder og kaster med maden og samtidig sikre, at alle får noget at spise og drikke. Vi er omsorgsfulde, men måske mere konsekvente.

Læs også

Benedikte Hansen: ”Det har gjort ondt hver gang, men min sidste skilsmisse slog mig ud på en anden måde”

Nogle gange har vi også forældre, der forhandler med deres børn i garderoben, om de vil have hue på i frostgrader, når de skal hjem. Og der ville jeg som pædagog hellere spørge dem, vil du have den blå eller grønne hue på? Så føler barnet, at det har medbestemmelse, men den voksne bestemmer, at barnet skal have hue på. Det handler måske også om, at vi har haft mange børn i vuggestuen, og vi kan trække på erfaring og viden. Vi oplever at børnene har nemmere ved at navigere i færre valg og tydelige voksne, som tager styringen og dermed passer på dem.”

Hvad er dit bedste råd til forældre?

“Stol på jeres mavefornemmelse. Både pædagoger og medhjælpere i institutionen står altid til rådighed, og vi vil gerne spørges og bruges som sparringspartnere, men I har en unik viden om jeres børn. I samarbejde med forældrene kan vi ofte finde gode løsninger for børnene, så indvi os meget gerne i jeres viden.”