Dette er en kommentar og repræsenterer forfatterens
holdninger.
I ordbogen er definitionen på manerer bl.a. korrekt og
høflig opførsel som udtryk for dannelse, situationsfornemmelse m.m.
Manerer er noget, du bør være opmærksom på, uanset hvilken
tid du befinder dig i, for gode manerer kan bringe dig langt i livet.
Du får aldrig en ny chance for at gøre et positivt
førstehåndsindtryk. Derfor er evnen til at udvise gode manerer en nyttig
færdighed at have i ærmet.
For lang tid siden introducerede jeg udtrykket ’opfør dig
som et menneske’ til børnene i min daværende afdeling. I en situation, hvor det
var absolut nødvendigt.
For lige på det tidspunkt opførte børnene sig ikke som
rigtige mennesker.
De råbte, løb, kastede sig ind under garderobebænkene,
hoppede ned fra de samme bænke, kastede tøj ned fra deres egne og andres hylder
og fornærmede hinanden. Jeg var så vred, at der kom røg ud af mine ører og min
næse.
Jeg var nødt til at bryde dette udtryk om mennesker ned for
at gøre ordene forståelige: ’Opfør dig’ betyder, hvordan du er, når du er
sammen med andre mennesker, og at du skal være okay med andre.
Det indebærer, at man ikke kalder hinanden for skældsord
eller andre fornærmelser, og at man ikke slår eller sparker. Man skal bekymre
sig om andre og vise omsorg.
’Mennesker’ er det samme som mennesker – og også børn. En
kvik treårig fandt på det sidste: ’Mennesker er også børn!’
’At opføre sig som mennesker - og børn’ betyder at være et
rart menneske, som er god ved og sammen med andre, når man mødes og er sammen.
Hvis man ved, hvordan man skal opføre sig, får man måske
endda venner. Det er en central del af livet – at få venner og at skabe
relationer.
Alle er rollemodeller
Alle voksne i børns liv er rollemodeller på godt og ondt. De
er troldmænd, som formidler holdninger og værdier, og som hjælper børn med at
øve og styrke forskellige kvaliteter.
Hvad er formålet? For mig er det at kunne interagere med
deres medmennesker og navigere i samfundet.
Og det er, når hjem og børnehave arbejder sammen, at der
virkelig sker noget, og de håbefulde kan øve og styrke deres evne til at ’opføre
sig som mennesker’ i det små og på en konsekvent måde.
I årenes løb er jeg af og til blevet spurgt af forældre, om
vi kan arbejde med høflighed i børnehaven. De tænker især på ’ja tak/nej tak,
mange tak/tak’, at bede om lov til at gå fra bordet og sige ’mange tak’ for
maden. At sige ’hej’, når man kommer, og ’farvel, når man går.
Alt dette gør vi hver dag. Det er planlagte, fastlagte
processer. Rutiner, som vi ynder at kalde dem.
Det er egentlig ret enkelt: Vi er konsekvente og forklarer,
hvad der er svært at mestre, og viser/fortæller børnene, hvordan de kan gøre
det. Og så skal det selvfølgelig øves. Igen og igen.
Øvelse betyder også, at børnene skal mindes om det og følges
hele vejen, de skal vises hvordan og ikke mindst forklares, hvorfor det er
vigtigt at være høflig og kunne møde mennesker på en positiv måde.
Det med ’farvel’ er i øvrigt en vanskelig ting. Ikke alle
børn vil sige ’farvel’. Hvis de er færdige med dagen i børnehaven, kan det være
lidt smertefuldt at sige farvel, eller de har meget travlt med at komme hjem.
Men vi får altid et ’hej’. Og det giver alle en positiv
start på dagen, når vi møder hinanden på en god og varm måde.
Hej bæ!
’Jeg vil have’ findes ikke i de voksnes ordforråd i vores
afdeling. Men det gør det i børnenes. Vi forstår ikke, hvad børnene siger, når
de råber det.
’Må jeg få...? Skal jeg sende dig...?’ forstår vi til
gengæld udmærket. Det samme gælder ’Må jeg gå fra bordet?’ og ’Tak for mad’.
Det varmer vores hjerter, når børn indser, hvilken effekt
det har, når de siger noget positivt til andre og får noget positivt tilbage.
Det er sådan, verden burde fungere.
Jeg havde lige betalt for mine weekendindkøb i fredags, da
barnet i barnevognen bag mig i køen hilste så pænt på mig med ordene: Hej bæ.
Moren stod bagved og smilede.
Hvad gjorde jeg så? Jeg svarede: ’Du må ikke kalde mig bæ.
Du skal sige hej Ragnhild’.
Moren blev en smule flov og fik et smil på læben.
Ja, jeg irettesætter børn, der er uhøflige, uanset om de er
kendte eller ukendte for mig. Børn har brug for at tilegne sig færdigheder for
at kunne begå sig i sociale sammenhænge som fx. i børnehaven, derhjemme, i
butikken og til fødselsdagsfester.
Må man irettesætte af andres børn?
Det kan skabe en del diskussion om at sætte grænser for og
irettesætte andres børn, og der er mange meninger om emnet.
Men hvordan ville det se ud, hvis børn og voksne fik lov til
at krænke andre med deres sprog og adfærd uden konsekvenser?
Hvis børns nære voksne ikke sætter grænser og irettesætter,
hvem skal så gøre det? Hvis børn ikke opfører sig som forventet, skal de
vejledes og støttes i at vende dette til positive måder at nærme sig andre på.
Måske er det en skrøne, men min bedstemor fortalte følgende
historie om manglende manerer.
Det skulle være en hændelse for omkring 40 år siden: Min
bedstemor stod i kø hos købmanden. Foran hende stod en ældre dame, og foran
hende igen stod en mor med sin fireårige søn. Pludselig vendte drengen sig om
og begyndte at sparke den ældre kvinde på skinnebenet.
Damen sagde til moderen: ’Skal du ikke bede ham om at
stoppe?’ Moren svarede: ’Nej, ser du, vi praktiserer fri opdragelse’. Den ældre
kvinde gik derefter hen til butikkens køleskab, hentede en stor yoghurtbøtte,
gik tilbage til barnets mor, hældte hele bøtten med yoghurt ned i nakken på
hende og sagde: ’Ser du, jeg har fri opdragelse’.
Børn lærer ikke af sig selv
Sønnens opførsel og det faktum, at moderen ikke greb ind
over for sin søn, er efter min mening et af de mest strålende eksempler på, at
man ikke opfører sig som mennesker. Hvilken total mangel på manerer!
Jeg er måske naiv i min tro, men jeg filosoferer konstant
over, om verden ville være et bedre sted, hvis alle havde lært, hvordan man
opfører sig som mennesker.
Jeg kan godt lide at se mig selv som en positiv realist, og når
vi opdrager vores børn, har vi chancen for at gøre og skabe en forskel.
Den holdning er værd at huske på, da Ola råber ’du er en
lort!’ til Thea, som hopper ned fra bænken, lander på Mikkel, som slår Thea og
Anne, som sidder ved siden af og venter på, at samlingen skal begynde.
’En, to, tre - her kommer en besked! Vær meget opmærksomme!
Nu skal I opføre jer som mennesker – og børn.”
Denne artikel blev bragt hos Klikk.no første gang. Dette er en redigeret udgave.
