Da Mikkel blev skilt, stillede datteren et krav: ”Det var dejligt for os, at hun udtrykte sig så tydeligt”
Knust kærlighed, sårede følelser og et højt konfliktniveau udfordrer familien, når et ægteskab går i stykker på grund af utroskab og svigt. Men mor og far er stadig mor og far, og barnets kærlighed til sine forældre er den samme, selv om de voksnes følelser har ændret sig. Så hvordan kommer vi bedst ud på den famøse ‘anden side’? Fie Hørby og Mikkel Braginsky kommer med deres bud – og nogle af dem gør nas.
Louise og Jacob har været gift i 15 år, de har to børn, gode jobs og lever som de fleste familier med kalenderen godt fyldt med sport, fritidsaktiviteter, rengøring, madlavning og praktik omkring familien.
En dag opdager Louise en besked fra en anden kvinde, som er sendt til Jacob og dukker op på familiens iPad. Herfra ruller lavinen,
Jacob fortæller om en længere affære med en kvinde fra arbejde, skilsmissen virker uundgåelig, tårerne er mange, og konfliktniveauet i familien er tårnhøjt.
Måske står du selv, eller har stået, midt i scenariet? Måske kender du nogen, der har oplevet noget lignende? Louise og Jacob er nemlig langt fra et særtilfælde, for undersøgelser viser, at knap hver fjerde mand og hver sjette kvinde er utro i deres parforhold – og at netop utroskab er en hyppig grund til høj konflikt og skilsmisse.
Parforholdet er den vigtigste relation
Når der er børn involveret i et brud på et bagtæppe af utroskab, sætter det både høje krav til den forladte og den forladende part i det kommende samarbejde og nye liv som skilte. For hvordan går man videre fra et bombekrater? Og hvordan taler man sammen, når alle temaer tilsyneladende prikker til sorgen og skammen?
Familieterapeut Fie Hørby slår fast, at stemningen mellem far og mor er noget af det vigtigste i en familie – både når det går godt, og når det går galt.
“Parforholdet er den vigtigste relation i familien. Det er her stemningen i familien skabes, om vi bor sammen eller hver for sig, så er stemningen mellem os forældre afgørende for vores børns indre stemning og samtidig afgørende for, hvordan vi har det og for, hvad vi dermed har at give,” siger Fie Hørby, og fortsætter:
“En skilsmisse er en krise på linje med dødsfald, depression eller stress, og det kan børnene selvfølgelig mærke. En talemåde lyder: ‘Det man ikke ved, har man ikke ondt af’, men jeg vil snarere sige, at ‘Det børn ikke ved, har de ondt af’. Deres fantasi er værre end virkeligheden, og derfor har børnene brug for at vide i overskrifter, hvad der foregår mellem forældrene,” siger Fie Hørby, der dog ikke mener, at børnene skal have alle detaljer, men udelukkende de overordnede linjer.
“Man kan for eksempel sige: Som I sikkert kan mærke, så har vi det svært for tiden, og det arbejder vi på at tage os af. Vi skal nok klare det og finde en løsning, men det er ikke jeres skyld, og det tager noget tid. Den klarhed giver barnet bedre muligheder for at finde ro i det svære. Børn har brug for at vide, ‘hvad farsen er lavet af’,” siger Fie Hørby.
Annonse
Den gode samtale
Et andet vigtigt værktøj i skilsmisser med høj konflikt er den afbalancerede samtale mellem far og mor. Det kan hjælpe både dine børn og dig selv gennem krisen.
Annonse
Mikkel Braginsky er certificeret coach med fokus på mænd og kommunikationen i parforholdet før, under og efter skilsmisser. Han fremhæver, at samtaler mellem parterne er noget af det vigtigste både under og efter bruddet, og han anerkender også, at netop den del kan være svær at løse godt.
“Det handler hele tiden om at forventningsafstemme med hinanden og etablere nogle regler for samtalen. Det kan for eksempel være kun at tale om børnene og ikke tale om bruddet, hvis det ikke kan gøres uden, at det øger konflikten i den allerede prøvede relation.
Forældrene skal sikre stabiliteten, og det kræver, at de tilsidesætter deres egne følelser og eventuelle forsmåede og sårede følelser i bruddet. Det gælder både den part, der har trådt ved siden af og den part, der måske er blevet trådt på,” siger Mikkel Braginsky, der i sin praksis blandt andet hjælper par med at dyrke den gode samtale.
Det kan lyde nemt. Parker dine sårede følelser herovre, når I taler sammen – men det er svært, når du sidder overfor den eks-partner, som har svigtet. Men sagen er, at du desværre er nødt til at sluge kamelerne og tilsidesætte dine egne behov, lyder det fra eksperten.
“Du er nødt til at stoppe op og spørge dig selv: hvad er dit ansvar her? Det handler ikke om, at du er blevet forladt. Det handler om, at børnene skal være trygge og føle, at deres liv kan fortsætte på en god måde, selv om far og mor ikke skal være sammen som par,” siger Mikkel og fortsætter;
“Grundlæggende handler det om, at du ikke skal forsøge at ændre på det, der er sket – og i stedet stiltiende acceptere den anden parts måder at gøre ting på. Også selv om du er dybt uenig i dem eller har lyst til at kommentere negativt på dem.”
Børn ser alt
Det er hård kost, for er man ikke dér, hvor man formår at holde sine egne sårede følelser ud af ligningen, kan det gøre ondt på ungerne.
“Det kan sætte dybe spor i børnene og deres eget kærlighedsmønster, når de oplever konflikter mellem forældrene. De er små båndoptagere i forhold til, hvordan man løser konflikter og taler sammen. Når man er i et brud med høj grad af konflikt, så gælder det om at minimere konflikten mellem far og mor så meget som muligt i børnenes nærvær, men også i det hele taget,” råder Mikkel.
Han oplever desværre også en tendens til, at børnene kan blive små bolde, der bliver spillet mellem far og mor – og det går ikke.
“Det er altafgørende, at de voksne kan tilsidesætte sig selv og deres egne problemer og ikke tale med børnene om det. Det er også strengt forbudt at få børnene til at vælge side mellem far og mor eller bede dem vælge, hvor de skal bo, eller hvem de helst vil på sommerferie med,” siger Mikkel, der fremhæver, at alle planer omkring børnene skal lægges af forældrene, eventuelt med hjælp fra en tredjepart, og herefter fremlægges for børnene.
“Jeg oplevede selv, at min datter begyndte at være mere tydelig omkring sine behov, da hun blev 10 år. (Mikkel blev selv skilt, da datteren var 5 år, red.). Hun fortalte min ekskone og jeg, at hun kunne mærke, at det blev lidt meget for hende at have skiftedag om mandagen. For både at starte i skole igen efter weekenden og samtidig blive hentet af en ny forælder, var en smule overvældende. Det var utrolig dejligt for både min ekskone og jeg, at hun udtrykte sig så tydeligt, og vi blev efterfølgende enige om at rykke skiftedagen til fredag,” siger Mikkel, der nu har fået en gladere datter, som oplevede at blive hørt og mødt i sine behov af et sæt samarbejdende forældre.
Træd varsomt
En anden ting, vi jo godt ved er et no-go, men som mange desværre kommer til at gøre, er at tale dårligt om den anden part – fordi man typisk selv er dybt såret.
Annonse
“Man kan for eksempel komme til at sige, ‘far ikke er til at stole på’, eller ‘mor er også tarvelig’. Det skaber en dyb konflikt og loyalitetskrise i børnene. Og der er kun én ting at sige om den slags: Man skal holde sin mund,” siger Mikkel.
Det allervigtigste, du kan kommunikere til dine børn (også selv om det ikke altid er hele sandheden) er, at far og mor er rigtig gode venner, men ikke gode som kærester.
“Man skal selvfølgelig altid vurdere, hvad dit barn kan ‘tåle’ at høre alt efter, hvor gamle de er. Men det er enormt vigtigt at sige til børnene, at det intet har med dem at gøre, og at det er fars og mors ansvar.”
Det er også vigtigt at vise, at begge parter er til rådighed for at tage samtaler med børnene, og lader dem udtrykke deres følelser om bruddet, og hvordan de oplever det.
“Spørg for eksempel: Hvordan har du det? Hvad gør det ved dig? Hvordan kan jeg hjælpe dig? De kommer til at stille mange spørgsmål til det, og du skal vise, at du anerkender barnets følelser. Det værste, du kan gøre, er at lade som ingenting. De har regnet ud, at den er gal, og de skal opleve, at I som deres tætteste relation, er der for dem, forstår dem og støtter dem hele vejen.”
Den svære selvransagelse
Vi voksne er også nødt til at kigge en hel del indad, inden vi lader utroskab og skilsmissekonflikt ramme børnene på en uhensigtsmæssig måde. Fx et spontant vredesudbrud. Det kan være i en situation, hvor man står med opvasken, oprydning eller andet og bliver frustreret og begynder at råbe ad børnene. Det er noget, Fie Hørby oplever, kan være svært for nye alene-forældre.
“Når vi ikke får taget hånd om vores følelser, kan de ophobe sig i os som en frustration, og den kan komme ukontrolleret frem som en uforholdsmæssig stor vrede, vi vælter ud over børnene, fordi de larmer eller ikke gør, som vi beder dem om. Det er her, at vi virkelig kan komme til skade i familien, hvis det sker igen og igen, fordi det er utrygt for børn at blive genstand for forældrenes ukontrollerede følelser. Børn har som udgangspunkt en stor ansvarsfølelse for deres forældre, så når forældrene ikke trives og ikke formår at tage ansvar for sig selv, så lander det på børnene som skyld,” siger Fie Hørby.
Der kan sagtens være en reel følelse af vrede hos den voksne, men vi skal selv finde ud af, hvad den vrede skyldes og tage ansvar for det, råder familieterapeuten.
“Under følelsen af vrede ligger et uopfyldt behov. Det kan være, at man har brug for en pause fra opvasken, har brug for et knus, en snak med et voksent menneske eller for at få lidt mere hjælp med de praktiske ting. Det kan også være, at man har sagt ja til for mange opgaver på arbejde eller er dybt presset over den skilsmisse, der presser sig på eller som er en aktualitet. Det er meget vigtigt at lytte til, tage alvorligt og tage ansvar for at løse, for det vi ikke tager ansvar for, lander ofte i børnene,” siger Fie Hørby.
Begge terapeuter oplever også, at vreden ofte kan rette sig mod eks-partneren og det, han/hun har budt familien. At utroskaben slog benene væk under det hele og førte til en masse ulykke. Men en skilsmisse har sjældent en skurk og en uskyldig part.
“Det er måske smertefuldt, men ikke desto mindre vigtigt at huske, at et dårligt parforhold hverken er den enes eller den andens skyld. Det gør det nemmere at kigge fremad, hvis man kan finde ud af, hvad ens egen andel er,” siger Mikkel.
“Med fare for at lyde meget generel, så er det min erfaring, at mange kvinder i høj grad ønsker at tage ansvar for at holde sammen på familien og relationen i højere grad end manden, og derfor ender med at indgå voldsomme kompromiser i forhold til deres egne behov for at kunne være i forholdet, og det kan også være med til at ødelægge relationen.”
Den indsigt handler ikke om at placere en skyld for bruddet, men for at få en lidt dybere forståelse for, hvorfor det kom så vidt, og hvor man måske selv stødte lidt på grund som partner.
Tal hinanden op
Mikkel peger også på muligheden for at styrker børnenes væren i skilsmissezonen ved at mor og far kan ‘tale hinanden op’, når den anden ikke er til stede.
“Man kunne for eksempel sige: Det gør mig glad, at du har haft sådan en hyggelig dag med far. Eller: Hvor er det dejligt, at du har været med mor på ferie. På den måde holder du dig neutral og kigger på eks-partnerens handling i stedet for at skulle snakke om, hvor dejlig far eller mor er, hvis du har svært ved det. Men du højner stadig den anden forælder overfor børnene, så de ikke også skal håndtere en loyalitetskrise og vælge mellem forældrene oveni den svære situation,” siger Mikkel.
“Se det som den lille godbid, du kan give dit barn uden at gå på kompromis med dig selv.”
Han fremhæver også, at hvis du har svært ved at tale din eks-partner op, skal du som minimum forholde dig neutralt. Eller du kan måske sige:
“Jeg holder af din far, fordi vi har fået dig sammen. Så drejer du det igen hen på kærligheden til barnet og relationen, og de vil mærke en tryghed fra dig som forælder,” siger Mikkel.
I brud med høj konflikt vil han råde til, at man som tidligere partnere i tiden lige efter bruddet afholder sig fra at tale om netop dette, indtil det har bundfældet sig. Det gælder i stedet at have et aftalt fokus på børnene.
“Når man fjerner opmærksomheden fra sig selv, er det lettere at tage samtaler om børnene, for det er i begge parters interesse, og det kan også gøre det lettere at tage andre samtaler senere hen, når I oplever, at det godt kan lade sig gøre at tale sammen uden drama.”
Det kan også være en god ide at aftale helt klare retningslinjer for kommunikation eller få hjælp til at snakke sammen i et trygt rum hos en terapeut.
“Man kan for eksempel aftale, at man ikke skriver sms'er hele tiden eller ringer i tide og utide, men at man kan skrive en ugentlig mail om søndagen med de praktiske informationer, man har brug for at give eller få styr på,” siger Mikkel.
Hvad vi ved om kærlighed
Når du som forladt eller bedraget skal tale loyalt om din eks-partner, selv om du måske har lyst til det modsatte, så kan det hjælpe at huske på, at det er for dine børns skyld, at du gør det. For et barn ser sig selv som en del af begge sine forældre, så når vi taler dårligt om den anden forælder, så får barnet svært ved at elske sig selv der, hvor det ser, at det ligner den forælder, der bliver talt dårligt om. Fie Hørby forklarer:
“Børn lærer kærligheden at kende igennem den måde, de modtager den på fra deres forældre, og også den måde de ser den udspille sig på mellem forældre,” siger Fie Hørby.
Hun fremhæver en helt særlig ting for forældre i dag, nemlig at vi ikke har solide forbilleder i vores egne forældre, når det kommer til børneopdragelse, da der de sidste mange år er sket et stort skred i, hvordan vi går til den disciplin. I 1970erne og 1980erne talte man mere om ‘rigtige’ (glad) eller ‘forkerte’ (sur) følelser og ikke alle nuancerne mellem sur og glad som for eksempel at man kan være jaloux, trist, genert, bange, overvældet eller ked af det, så vi er derfor heller ikke så godt rustet til at håndtere dem for os selv, eller når vi skal støtte og opdrage vores børn i at mærke og fortælle om deres følelser.
“At give vores følelser denne opmærksomhed, hvor vi mærker dem, orienterer os i dem og regulerer dem, er nyt for mange af os. For blot en generation siden anerkendte vi ikke i samme grad betydningen af vores indre. Vi gik mere op i, hvad der var rigtigt og forkert, og brugte den viden til at gøre hinanden rigtige og forkerte,” siger Fie Hørby.
Hun peger på at dette ‘nye’ sprog om følelser og den skærpede opmærksomhed på følelser er godt, men at det kan lede andre udfordringer med sig:
“Det er slidsomt at leve på den måde og giver anledning til mange uforløste konflikter og ikke mindst skilsmisser. I dag ved vi, at følelser er afgørende for vores psykiske og fysiske trivsel. Vores evne til som voksne at tage os af vores egne følelser og ikke mindst give vores børn følelsesmæssigt følgeskab i deres er væsentligt for, hvor trygge de føler sig med os og i sig selv,” siger hun.
De fleste børn i børnehaven og indskolingen lærer også om følelser, og pædagogerne støtter dem i at tale om og mærke deres egne følelser på en langt mere nuanceret måde, end man gjorde i 1970'erne. Pædagogisk forskning har vist, at det er afgørende for sund trivsel, at man kan mærke sine følelser, spørge ind til andres og give plads til, at alle følelser må være til stede.
“Følelser er limen mellem os mennesker, så når jeg kan udtrykke mine følelser og behov i mine nære relationer, kan jeg bedre forbinde mig dybt og vitalt med dem. Det er ofte, når vi ikke formår netop det, at vi begynder at protestere i parforholdet. Vi kæmper eller trækker os – eller gør begge dele, og til sidste giver vi op og lader os skille, fordi smerten ved ikke at kunne dele vores inderste bliver for stor,” siger Fie Hørby.
De svære følelser
Lige netop denne pointe er noget, der optager Mikkel Braginsky i hans arbejde med mænd.
“De fleste mænd mellem 35 og 55 år har ikke lært at tale tilstrækkeligt om og mærke deres egne følelser eller interessere sig for deres partners emotionelle tilstand. Det er en kæmpe bombe under parforholdet, at den ene part, manden, er så utrænet i det, og den anden part, kvinden, er verdensmester i at tale om følelser og relationer. Det er efter min mening en af årsagerne til langt de fleste konflikter i parforholdet og i sidste ende også årsagen til, at mange bliver skilt,” siger Mikkel.
Når vi som par er ovre den romantiske begyndelse med nyforelskelse, bryllup, børn, og den hårde hverdag rammer, så støder mange på grund på et eller andet tidspunkt.
“Hvis flere mænd interesserede sig for at lære at tale om følelser og mærke og kommunikere om deres egne behov på en god måde, så er det min påstand, at vi ville have mange flere lykkelige ægteskaber og færre opbrudte familier.”
Men for lige at spole tilbage, så var præmissen for denne artikel at blive klogere på at kommunikere i et brud med høj grad af konflikt, og hvad gør man så som kvinde, hvis man skal tale med en mand, som endnu ikke har lært at tale om de svære følelser?
Mikkel har et godt bud:
“Jeg bruger tit denne sportsallegori: Se på relationen som at spille tennis. Begge skal kende reglerne og vide, hvor I skal stå på banen for at kunne spille. Hvis den ene ikke er specielt trænet i at spille, må man begge stille sig op ved nettet og starte med at spille små bolde til hinanden. Den, der spiller bedst, må have tålmodighed, overskud og støtte sin partner. Bliver disse kærlige gestusser givet, vil den mindre gode spiller blive tryg og begynde at bevæge sig længere ned på banen, og før man ved af det, ændrer spillet sig det bedre.”
