Blide strøg og kærlig kontakt. Lær nogle enkle greb og øvelser, så du selv kan massere din baby. Det er ikke så kompliceret, og dit barn vil elske det.
Udover at give baby en god kropsfornemmelse, udløser massage også en masse endorfiner, som beroliger og giver en følelse af glæde.
Hjælper baby til at sove
Du kan bruge massage som hjælp, hvis du for eksempel har et barn, der har svært ved at sove. Et bad og lidt massage virker trættende, fordi det er en kæmpe sanseoplevelse.
Derfor skal det heller ikke tage for lang tid. Brug omkring fem-ti minutter på hele seancen, cirka et halvt minut på hver kropsdel/ hvert område. Hold øje med, hvornår baby har fået nok og afslut, inden det bliver for meget.
10. Stræk ud
Lav til sidst et stræk af babys krop, hvor du strækker ryggen ud ved at tage under hver skulder ind under armene og lader hænderne kure ned langs siderne.
Afslut ved at glide med hænderne over ansigtet, brystet, ud over armene, ned ad forsiden og over benene ned til fødderne og til sidst ned ad siderne for at samle kroppen.
gallery10billeder
2. Brystmusklerne
Massér brystmusklerne med spredte fingre og bløde bevægelser inde fra brystbenet ud mod armene i cirkelbevægelser.
gallery10billeder
3. Arme og hænder
Med din højre arm griber du fat oppefra med fingrene under babys skulder og tommelfingeren over. Med din venstre arm griber du fat om babys overarm med dine fingre under og din tommelfinger over armen/skulderen. Grib fat om armen, træk blødt hen over overarmen, albuen og underarmen og hele vejen ud til hånden i bløde glidende bevægelser.
Til sidst laver du cirkelbevægelser med tommelfingrene fra midten af babys håndflade og ud til hver side. Et såkaldt spredegreb, hvor du åbner babys hånd og spreder fingrene.
gallery10billeder
4. Maven
Med én hånd laver du cirkelbevægelser rundt om navlen i urets retning. Tryk blidt, og fornem igen, om det er rart for den lille.
gallery10billeder
5. Lår og lægge
På benene kan du bruge ‘karkluds-grebet’, hvor du tager fat med begge hænder om barnets lår og lægge, og nænsomt vrider hænderne mod hinanden, som om du forsigtigt vrider en karklud. Pas på ikke at vride i knæleddet, men tag først lår og så læg/underben. Du kan også tage fat om babys ankel og strække benet ud. Med den anden hånd former du en ring omkring låret og masserer benet ved at trække hånden ned mod anklen. Fortsæt skiftevis med den ene og den anden hånd. Husk begge ben.
gallery10billeder
6. Fødderne
Samme spredegreb som i håndfladen, hvor du sætter tommelfingrene sammen midt på foden og de andre fingre holder fast i foden bag om fodryggen. I cirkelbevægelser, fra midten af foden og ud mod hver sin side af foden, masserer du babys fod med tommelfingrene hele vejen nede fra hælen og op til trædepudernes top. Til sidst tager du helt oppe under rodspidserne af tæerne og strækker dem ud.
gallery10billeder
7. Ryggen
Stryg med håndfladerne fra lænden og op over ryggen, ud over skuldrene og ned langs siderne.
gallery10billeder
8. Numsen
Massér på skift ballerne med fingrene i urets retning. Dernæst begge baller på én gang.
gallery10billeder
9. Rund af
Afslut bagsiden ved først at stryge baby fra numsen, op over ryggen, ud over armene og ned langs
siden. Stryg dernæst fra numsen, ned over benene og ned til fødderne.
gallery10billeder
1. Smør ind
Fordel olien på babys krop, så du ikke hele tiden skal afbryde seancen ved at putte mere på. Stryg
fra midten af brystet, ud over skuldrene og ud over armene hele vejen ud til hænderne. Dernæst fra brystet ned over mave, lår og helt ned til fødderne.
(10 billeder)
Faktaboks
Trine Christiansen er fysiurgisk massør, afspændingspædagog, zoneterapeut, akupunktør og kraniosacralterapeut. Se mere på Solplex.dk
Undervejs er det også vigtigt, at du følger baby, og fornemmer, hvad der er rart, og hvad der kan lade sig gøre. Strækker baby armen ud, så grib den, og massér armen.
Hold ikke fast på baby, men slip igen, hvis baby spænder eller trækker sig.
Annonse
Øvelse gør mester
Holder du fast, bliver baby bare anspændt og utryg. Når du har øvet dig lidt, kommer der et bedre flow i dine bevægelser, og I bliver bedre til at gøre det sammen.
Annonse
Du kan sagtens give dit helt lille spædbarn massage, blot du er ekstra forsigtig og blid og accepterer, at du nok ikke kommer hele vejen rundt.
Faktaboks
Fjern ringe og smykker.
Klip flossede negle, og sørg for at have rene hænder.
Sørg for, at der er varmt i rummet, da baby skal være helt nøgen.
Hav en god babyolie klar, for eksempel kokosolie, som er god, fordi den er tynd, du kan massere længe i den, og den dufter dejligt. Vælg gerne en økologisk og koldpresset jomfrukokosolie, som er særlig god for huden (brug den også til dig selv en til to gange om ugen – det virker foryngende på huden).