Min fødsel: "Mit kejsersnit kom som et chok"
Datteren Agnes vejede for lidt, så under en almindelig scanning fik Camilla at vide, at om en time var det altså tid til at føde.
Gennem hele graviditeten gik jeg til ugentlige scanninger, da Agnes var meget lille, men trods alt fulgte sin egen vækstkurve. Om torsdagen mødte jeg til scanning klokken 12 og forventede blot at få at vide, at jeg skulle komme igen næste uge, og at alt så fint ud. Sådan havde det jo været de forgangne uger.
Scanningen viste en lille pige med overskud til at lave vejrtrækningsøvelser, og mængden af fostervand var stadig normal. Dog viste det sig, at hun kun havde taget 25 gram på de seneste 14 dage. Så lægen sagde ‘ja, hun får fødselsdag i dag’.
LÆS OGSÅ: Min fødsel: "Jordemoren strikkede under fødslen"
Jeg blev lettet og gik i chok på en og samme tid. De mange scanninger og bekymringer for hendes manglende vækst gennem graviditeten havde taget hårdt på mig. Uge 34 havde hele tiden været målet, og nu var vi i uge 35 og derfor klar til hendes ankomst. Dog havde jeg ikke regnet med, at det blev lige denne dag, jeg skulle have kejsersnit.
Fødsel på to nutellamadder
Bange for smerten
Den første øjenkontakt
Under kejsersnittet ænsede jeg ikke de mange fagfolk på operationsstuen – jeg forsøgte blot at trække vejret og slappe af. Anders sad ved mit hoved og aede mig, og det er jeg så dybt taknemmelig for. Jeg ved ikke, hvordan jeg skulle have klaret det uden ham. Der gik ikke lang tid, før lægen meddelte Anders, at hvis han ville se sin datters fødsel, så var det nu. Jeg mærkede en voldsom trykken og rumsteren i maven og fik kvalme af det. Kort efter hørte jeg Agnes skrige, og lige der blev jeg mor. Anders og jeg var blevet forældre efter en vellykket operation.
Læs mere om fødsel
-
Så lang tid tager en fødsel
-
Av! Her er alt, du skal vide om veer
-
Gravid: Sådan genkender du en plukve
-
Sådan lokker du baby ud
-
Motion for gravide - 6 nemme øvelser
-
10 tegn på at fødslen så småt er i gang
-
Blødning under graviditet: Det skal du være opmærksom på
-
Guide: Find den bedste barnevogn til din baby
-
76 facts du ikke kan undvære, mens du er gravid
-
Huskeliste: Det skal du købe inden baby kommer
-
Verdens nemmeste trick til en bedre fødsel
-
Do’s and dont’s før, under og efter din graviditet
En sygeplejerske holdt Agnes hen til mig, så jeg kunne se hende, inden de forsvandt med hende. Det bedste øjeblik var, da Agnes i de fem sekunder, hun blev holdt hen til mig, lige nåede at åbne øjnene, og vi kiggede på hinanden. Det var kærlighed!
LÆS OGSÅ: Flere får kejsersnit – men er det en fordel?
LÆS OGSÅ: Min fødsel: Det endte med akut kejsersnit
LÆS OGSÅ: 3 fødsler: Fødslen der endte med kejsersnit