Cathrine er parterapeut: Her er mine bedste råd til kommende forældre

1. Anerkend, at I står to forskellige steder

Det giver oftest en helt ny samhørighed, kærlighed og naturlig forventningsglæde at vente et barn sammen. 

Hvordan kommer han til at se ud? Hvem kommer hun til at ligne? Hvad skal baby hedde? Drømmene kører på højtryk, mens du er gravid, og I har fået noget helt nyt og stort at være fælles om. En forbindelse, der ikke kan brydes.

Læs også

”Hvorfor fortalte ingen…”: Her er 4 gode bøger om moderskabet

På en og samme tid med alle de positive følelser, oplever de fleste, at det allerede under graviditeten bliver tydeligt, at I har en helt forskellig oplevelse af, hvad der foregår. Det har I rigtignok fordi det, der foregår, er helt forskelligt alt efter om du er den, der er gravid eller den, der ikke er.

En graviditet er en på alle måder stor fysisk oplevelse for en kvinde - dvs du både har kvalmen, de rasende hormoner, besværet og de største bekymringer, fordi du er forvist til at mærke, hvad der sker i din krop. 

Du har også fornøjelsen af at mærke, hvad der sker i din krop, af at mærke dit barn vokse dag for dag, og tilknytningen mellem jer bliver stærkere som led i en helt automatisk biologisk proces (der i øvrigt sker i forskelligt tempo, så hvis du ikke mærker den, så er det også helt normalt!).

Alt imens ser partneren til fra sidelinjen og har af gode grunde måske sværere ved at forbinde sig 100% til en voksende gravid mave, som er meget mere abstrakt fra det sted, din partner står.

Så måske føler I jer også begge lidt ensomme i det? Fordi jeres udsyn, følelser og behov kan komme helt forskelligt til udtryk lige nu. Det er forståeligt og helt normalt – og det er værd at tale om og være opmærksomme på hos hinanden. På den måde kan I også følge med i, hvad der sker hos jer hver især, og være bevidste om hvilke usikkerheder og eksistentiel panik, der kan opstå undervejs.

2. 20 minutters check in – hver dag

Den bedste kur mod følelsen af ensomhed er ikke nødvendigvis at få flere relationer, som vi nogle gange kan komme til at tro. Det er at gå dybere i dem, vi har.

I har begge brug for at blive set, hørt og anerkendt i den sårbare proces en graviditet og et nyt forældreskab er – simpelthen fordi processen varsler en stor livsforandring, og det kan gøre de fleste af os ængstelige og utrygge fra tid til anden. I har begge brug for at vide, at den anden er der.

Så vær der! En meget enkel måde at være der på er at sætte 20 minutter af hver dag til et Check in. Det går helt enkelt ud på, at den ene af jer begynder med at fortælle i 10 minutter, hvad der sker indeni. 

Tal ud fra dig selv, start med et ‘Jeg’ i stedet for et ‘Du’. Alt imens lytter den anden – ikke noget med at svare med egne holdninger, gå i gang med at løse problemer, tale følelserne ned ved at sige, at det nok skal gå over. Du må højst spørge ind for at blive klogere på, hvad der foregår ovre i din partners hoved og hjerte.

Herefter bytter I.

Læs også

Andrea blev forladt som spæd: Min krop huskede frygten og savnet, da jeg selv blev mor

Vær gerne disciplinerede med øvelsen, sådan at I vælger et fast tidspunkt og tidsrum hver dag, som er helligt og ikke kan forstyrres – det er nemlig vejen til at få det gjort. 

Hvis 20 minutter er for lang tid, så tag 10 minutter i stedet, hvor I så taler 5 minutter hver. Det vigtigste er ikke så meget i hvor lang tid, men kontinuerligheden i at mødes og mærke, hvor den anden er.

3. Lad din partner være med

Skab et fællesskab omkring graviditeten ved at indtage den sammen. Se dårlige amerikanske Rom Coms om folk, der bliver gravide og får børn og lever lykkeligt til deres dages ende. Lyt til en podcast, der handler om graviditet og fødsel. 

Læs en artikel (denne her for eksempel) eller i en graviditetsbog, på Instagram eller i en app sammen. Hvad I nu har lyst til og kan overskue.

Tag den ikke-gravide i forholdet med til alt det, den gravide bliver indkaldt til, hvis det er muligt. Lægebesøg, scanninger, jordemoder-tjeks, fødselsforberedelse, gør det så vidt muligt sammen. Mange partnere kan i udgangspunktet føle sig lidt ukomfortable i de sammenhænge – fordi de ofte blot er med. 

Der er et konstant fokus på mors og barns fysiske ve og vel i sundhedssystemet, der kan efterlade partneren med en oplevelse af at blive totalt ekskluderet.

Så meget desto vigtigere, at I dyrker følelsen af at være et team i det her. Så tag med alligevel. Er du partner, så stil de spørgsmål, din kæreste glemmer, fordi hun sidder og craver chokoladekage og er træt.

Det træner desuden en vigtig muskel og parforholdsdynamik, der kommer jer til gode, når først barnet er her, nemlig at I er i det her sammen. Så lad far/partner/medmor være med, når de kan, lad dem bidrage, hvor de kan, lad dem gøre det, de kan!

4. Lav en opgavefordeling

Her kan man umiddelbart synes, vi er ude i den mere usexede ende af parforholdet, men ofte er det nødvendigt at få det usexede på plads, så der bliver plads til både det sexede, det lette og det sjove. 

En af de allermest almindelige og næsten uundgåelige konflikter, når vi bliver forældre, er den, vi kan kalde for ‘regnskabs-diskussionen’. Den handler om, hvem der har gjort hvad og hvem, der har gjort mest. 

Den opstår ud af et ekstremt forståeligt underskud hos begge parter, fordi det at kaste et barn ind i et familieforetagende medfører et stort ekstra pres på ikke bare nattesøvnen, men også driften af familielivet, huset, det hele.

Det lyder tørt og komplet uromantisk midt i forventningsglæden, og derfor er vi mange, der ikke har lyst til at få taget de samtaler. Men det tørre familieforetagende bliver det fundament, I alle sammen skal gro ud af. Det kan ikke helt bygges på forhånd, men I kan lægge grundstenene til det nu, under graviditeten, hvor I er mindre i undtagelsestilstand og søvnunderskud end, når baby er her. Så kan I altid justere undervejs.

Så start med at lave en liste over alle de opgaver, I kan se for jer det næste år. Måske til og med, at barslen slutter. Skriv store som små ting på. Hvem handler, laver mad, støvsuger, vasker tøj? Skal I revurdere, hvor vigtigt det er at få støvsuget hver dag, hvis det er normen lige nu? Hvordan kan I gøre det lettere for jer selv – skal der bestilles en måltidskasse, hyres en rengøringshjælp for en tid? 

Gennemgå listen og tal til bunds om, hvem der gerne vil gøre hvad, og hvordan I kan fordele opgaverne fair ud fra det udgangspunkt.

5. Forventningsafstem fødslen og de første 14 dage

Fødslen af jeres barn giver jer, uanset, hvordan den kommer til at gå, en stor fælles, følelsesladet oplevelse af helt nye dimensioner. Vi tenderer til at tro, at hvorvidt en fødsel bliver en god eller dårlig oplevelse, afhænger af alle de biologiske og andre omstændigheder, vi alligevel ikke selv kan styre. Det gør det OGSÅ, men mange kvinder og par kan sagtens berette om en god fødselsoplevelse, selvom det objektivt set var et vanskeligt fødselsforløb. 

Læs også

Egenomsorg som forælder: Her er 5 nemme tips til at passe på dig selv

Omvendt kan en fødsel, der går lige efter jordemoderbogen, resultere i en dårlig oplevelse og følelsen af svigt for nogen, og det kan sætte sig i den første tid og måske endda længere.

En af de allervigtigste ting for den fødende er at føle sig støttet undervejs. Det spiller afgørende ind på fødselsoplevelsen. Og en af de allervigtigste ting for fødselspartneren er at føle, man har en meningsfuld rolle at udfylde under fødslen af ens eget barn.

Så det er I nødt til at snakke om på forhånd. For det er slet ikke givet, hvordan partneren støtter bedst, selvom vi måske kan tro det. Det er helt forskelligt fra kvinde til kvinde.

Start for eksempel med at stille hinanden følgende spørgsmål:

• Hvad glæder du dig mest til ved fødslen?
• Hvad frygter du? Er der særlige scenarier og bekymringstanker, der fylder?
• Hvad er dine behov som fødende? Se på, hvad der plejer at nære dig og berolige dig: Musik, mad, fysisk berøring, anerkendende ord?
• Hvad er den ikke-fødende partners vigtigste rolle under fødslen?
• Hvilke tanker gør du dig om den første tid? Overvej besøg, praktik, og hvilken støtte I har brug for, og hvad I gerne vil undvære.

6. Planlagt intimitet?

Det er helt forskelligt, hvordan kvinder oplever deres sexlyst, når de er gravide. Graviditet får blodtilførslen i bækkenområdet til at stige, og det kan give en øget sensitivitet og lyst. Andre er plaget af graviditetsgener, der gør at sex og berøring er det sidste, de har lyst til. 

Nogle oplever deres krop som fremmed og har svært ved at bruge den seksuelt, når den bærer på et barn. Andre oplever øget lyst i perioder af graviditeten og faldende lyst i andre.

Du er med andre ord helt normal! Som på andre områder, bliver kommunikationen imellem jer vigtig her. Og den er måske ikke altid så nem, fordi vi alle sammen er præget af en tung kulturel forestilling, der siger, at sex jo ikke er noget, der skal tales om, for lyst og sex skal komme naturligt og spontant, ellers er der noget helt galt med os og vores parforhold.

Der er bare det, at lyst og spontan sex får trange kår i en familiekontekst. Fordi vores tid nu er mere låst, og vi generelt er mere pressede. Måske skal I prøve at planlægge jeres sexy time. Fordelen ved det er under alle omstændigheder, at I dedikerer tid til hinanden.

 I siger til jeres partner: “Det er stadig vigtigt for mig at være intim med lige præcis dig”. Så er det sådan set ikke så vigtigt, hvad I laver sammen. Udvid rummet for sex til et rum for intimitet. Brug lidt tid på at stille ind på, hvad I har lyst til. Det er jo ikke givet, at det er penetrationssex. Det kan være at ligge i ske med eller uden tøj på, et fællesbad, massage … What ever works for dig og jer. 

Ofte bliver det meget enten eller med sex, men det behøver det slet ikke være, hvis vi kan finde modet til og et sprog for at kommunikere, hvad der kunne være rart for os lige der, hvor vi er.

7. Tjek din barndom

Der er ikke noget som et kommende forældreskab, der kan rive op i vores barndoms sår. Det viser sig især, når vores børn begynder at udfordre os med deres egen vilje og måder at gøre tingene på. Men det kan også dukke op, allerede når vi er gravide.

For når vi selv skal være forældre – ligegyldigt om det er til det første eller næste barn i rækken – gør vi os mere eller mindre bevidste tanker om, hvilken slags forælder vi gerne vil være, og hvilken slags forælder, vi i hvert fald IKKE skal være. Nogle af tankerne er meget tydelige. 

Hvis vi for eksempel har haft en fraværende far, kan det blive ekstra vigtigt at gøre det modsatte og være en meget nærværende far. Andre tanker og følelser i forhold til vores egen barndom kan opleves mere diffust og er sværere at sætte ord på. Fordi nogle af erfaringerne også er tidlige og derfor ikke lagret i den eksplicitte hukommelse.

Hvis barndomsbagagen er meget tung, kan terapi eller parterapi altid være et godt skridt fremad. Det er tit vores tidlige erfaringer som grundlægger vores reaktionsmønstre, og som voksne er det lige præcis i parforholdet, de så bliver aktiveret og er med til at skabe konflikter. Så vi kan vinde meget ved at blive lidt klogere på dem – og ved at tale om dem.

Her er 3 refleksionsspørgsmål, I kan stille hinanden:

• Hvad er de 3 vigtigste værdier for vores familie?
• Hvad vil vi gerne tage med fra den måde vores egne forældre gjorde det på? (3 ting)
• Hvad skal ikke med videre? (3 ting)

Og husk, du kan sagtens blive en virkelig, virkelig dejlig forælder, selvom du ikke selv har haft en tryg barndom. Lad os lige slå det fast.

Læs også

Kamilla og Line vil have os til at ændre én ting overfor nybagte mødre: ”Det kræver en ekstra indsats”

8. Forbindelse til dig selv = forbindelse til din partner

Det her kan hurtigt gå hen og lyde som en wellness-kliché om at ‘huske at gøre noget godt for sig selv’, elske sig selv og alt det der, som også er en hel industri. Men selvfølgelig er der en stor sandhed gemt inde bagved. Nemlig den, at forbindelsen og kontakten til din partner er dybt afhængig af den forbindelse og kontakt, du har til dig selv.

Den bliver ekstra udfordret, fordi der lige pludselig og allerede med en graviditet er kommet en ekstra altopslugende relation ind i parforholds- og familieligningen. Forbindelsen og kontakten til jeres barn optager i perioder alt pladsen, også imellem jer, og sådan må det være.

Men I har stadig hver især brug for at fylde bare lidt på det individuelle batteri for at kunne være noget for jer selv og hinanden. Begynd at tænke over, hvad der fylder jer op. Hvordan I kan give hinanden plads og små tidslommer til at drage omsorg for jer selv. Hvis I kan finde en lille, konkret, daglig praksis, hvor I hver især kan give jeres partner noget, han eller hun har brug for, så er det godt givet ud til, når baby kommer. For så vil den være nemmere at holde fast i.

9. Skru ned på forventningerne – også når det kommer til parforholdet

At være gravid er for de fleste ikke lutter lagkage hele vejen igennem. At være småbørnsforældre er en af de mest krævende faser for parforholdet. Det er OK, at I har konflikter og skændes fra tid til anden. I behøver ikke at have et spændende og hyppigt sexliv lige nu. Det er OK, det ikke er så hot hele tiden. Det er OK, 

I kører i parallelspor ved siden af hinanden fra tid til anden. Ingen poster på Instagram, når de har hovedet i toilettet, er trætte af deres hæmorider og har lyst til at råbe pik og skride fra både barn og partner. Men alle har det tilnærmelsesvis sådan en gang imellem.

Så sæt forventningerne lidt ned. I har den, så længe I elsker hinanden og husker at vise det.