Planlagt kejsersnit: "Det føltes lidt som at skulle på posthuset og hente en pakke."

Frederikke Louise Hallsson-Elhauge fik planlagt kejsersnit, da hendes lille pige lå med hovedet den forkerte vej. Det gik som planlagt, men det var en overvældende oplevelse, og hun havde mange smerter efterfølgende.

Hvordan havde du forestillet dig din fødsel?

– Jeg skulle have en normal fødsel efter bogen. Tanken om kejsersnit havde strejfet mig, men alle sagde jo, at alt var, som det skulle være, så hvorfor skulle det ende med kejsersnit? Her i Danmark føder man jo helst vaginalt, så det ville jeg også gerne.

Hvornår fandt du ud af, at det skulle være et planlagt kejsersnit?

– En måned før termin opdagede min jordemor, at Saga Leonora lå den forkerte vej, og hun sendte mig til vendingsforsøg på hospitalet. Det var så ubehageligt. To læger moslede løs med min mave, og jeg tudede, fordi det gjorde ondt. De måtte afbryde forsøget, og jeg kunne ikke røre min mave i flere dage uden at skrige af smerte.

Hvordan havde du det med beslutningen om et planlagt kejsersnit?

– De frarådede mig en sædefødsel, fordi hun var så stor, og jeg var førstegangsfødende, så det ville nok alligevel ende i akut kejsersnit. Jeg havde det derfor fint med det. Selv om det måske normalt er bedst for en baby at blive født vaginalt, så var det i mit tilfælde bedre med kejsersnit, sagde lægerne.

Hvordan er det at vide præcis, hvornår man bliver mor?

– Det var meget surrealistisk. Men også praktisk, for så kunne min mand tage fri, og vi kunne arrangere barselsbesøg. Det føltes dog lidt som at skulle på posthuset og hente en pakke. Vi valgte at være åbne om datoen, så vi kunne få familie og venners støtte, men overraskelsesmomentet i at dele nyheden om, at man har født, gik vi jo glip af.

LÆS OGSÅ: Min fødsel: "Kejsersnittet kom som et chok"

Hvordan gik selve kejsersnittet?

– Jeg var nervøs for komplikationer, for det er jo en operation, men de fik mig til at føle mig helt tryg. Faktisk gik det godt, indtil hun kom ud, og de lagde hende op til mig. Hun var blålig og smurt ind i fosterfedt og blod, og hun gled ned i mit ansigt og kastede fostervand op på mig. Mit blodtryk faldt, og jeg kunne ikke høre, hvad de sagde til mig, så de tog hende væk igen. Det var bare for overvældende for mig, selv om det egentlig var et ukompliceret kejsersnit.

Hvordan havde du det bagefter?

– Jeg var helt væk og havde smerter, kvalme og kunne ikke bevæge mine ben før seks timer senere. De lagde min lille datter hos mig i sengen på opvågningen, men jeg havde det for dårligt til at kunne overskue hende. Først efter seks timer kom vi op på en stue, og jeg begyndte at få det bedre og kom op at gå. Heldigvis var der ingen problemer med at fåamningen igang.

LÆS OGSÅ: Angst for fødslen: "Jeg planlagde at tage til USA og betale for et kejsersnit"

Hvad var det hårdeste ved kejsersnittet?

– Jeg er gået glip af de første magiske timer med min datter. Jeg havde forestillet mig, lidt romantisk, at hun skulle komme op på mit bryst med det samme, men der gik mange timer, før jeg kom så meget til mig selv, at jeg kunne overskue hende, og det er jeg ked af.

Er du ked af ikke at have født vaginalt?

– Det er simpelthen så romantiseret at skulle føde naturligt, og det er jeg faktisk okay med ikke at være en del af. Men jeg er ked af, at et planlagt kejsersnit er så, ja, planlagt. Jeg havde drømt om at skulle ringe til min mand og sige ‘så er det nu’, men endte med at sidde i et venteværelse og vente på min tur.

Hvad er dine tanker om kejsersnit nu?

– Nogle siger, at det er den nemme løsning, men det er det ikke – jeg har fået skåret maven op! Jeg har ikke et ødelagt underliv, men jeg har også haft efterveer og barselsflåd og har stadig ondt i arret. Ovenikøbet skal man så høre folk sige, at man ikke har født ‘rigtigt’. Jeg har ikke født vaginalt, men jeg har altså stadig født mit barn.

LÆS OGSÅ: Flere får kejsersnit – men er det en fordel?

LÆS OGSÅ: Fødselsforberedelse: Er du klar?

LÆS OGSÅ: Det her kan far gøre under en fødsel