Fødselsforberedelse til førstegangsgravide

Fødselsforberedelse: Er du klar?

Er tilbuddet til førstegangsgravides fødselsforberedelse godt nok – og hvad betyder forberedelsen for fødslen?

Skal du gispe, pruste, hvæse eller brøle for at få den bedste vejrtrækning, når veerne raser? Hvad kan din kæreste gøre for at hjælpe? Og hvad sker der, hvis det alligevel ender med et akut kejsersnit?

Det er måske nogle af de spørgsmål, der suser rundt i dit hoved, imens din fødsel dag for dag rykker tættere på. Nogle spørgsmål kan du selv finde svar på – men ved andre kan det være rart at få svar fra dem, der ved allermest om, hvad der skal ske.  

I dag tilbydes alle, der er gravide første gang, fødselsforberedelse betalt af det offentlige. Men er det nok til at blive klædt rigtigt på til en fødsel?

– Der er rigtig mange gode ting i den fødselsforberedelse, der udbydes, men det er også mit indtryk, at det generelt er meget informationstungt, siger Ann-Birgitte Havelund, næstformand i Jordemoderforeningen og jordemor på Aarhus Universitetshospital. 

– Samtidig tror jeg, det ville øge kvaliteten at kunne tilbyde mere individualiserede tilbud, så man havde nogle tilvalg, der passer til den enkelte. For vi er jo alle forskellige, siger Ann-Birgitte Havelund og nævner som eksempel, at nogle gravide kunne have behov for at komme på et kursus om afspænding, mens manden måske gerne vil komme til en særlig far-aften. 

I dag foregår undervisningen langt de fleste steder i mindre grupper, hvor du lærer om fødslens faser, smertelindring, amning og den nye rolle som forældre. Men det er ikke længe siden, at det så noget anderledes ud. 

I begyndelsen af det her årtusinde blev sparekniven svunget over fødselsforberedelsen. Mange hospitaler droppede den helt, mens det andre steder blev reduceret til auditorieforedrag med flere hundrede tilhørere, hvor også emner som parkering og muligheder for smertelindring var på programmet.  

Det tilbud blev kritiseret fra flere sider, og nu har de fleste hospitaler indført gruppeundervisning – på landets største fødeafdeling på Hvidovre Hospital skete det så sent som i juni 2015. 

– Det er blevet bedre de seneste år efter en bølge, hvor meget blev sparet væk. Så ændrede Sundhedsstyrelsen retningslinjerne, og det blev indført flere og flere steder igen, og det er rigtig godt, siger Ann-Birgitte Havelund. 

De seneste år er det blevet populært selv at finde pengepungen frem og betale for et privat fødselsforberedelseskursus. En af de private – som ellers måske selv nyder godt af, at det offentlige ikke er så skræddersyet til den enkelte gravide – mener, at det offentlige burde gøre det bedre. 

– Man har fuldstændig underkendt, at det at føde er 100 procent en kropslig oplevelse. Derfor kan du ikke lave en forberedelse, hvor du ikke tager kroppen i betragtning, og hvor du ikke underviser i, hvordan du skal reagere, når du skal føde, siger Anja Bay, der står bag konceptet Smertefri Fødsel

Forberedelse betaler sig 

Ikke én metode for alle 

At du som den gravide skal være i centrum for din egen fødsel, er Ann-Birgitte Havelund fra Jordemoderforeningen, helt enig i. Spørgsmålet er, hvordan man bedst kommer det. 

– Vi har en stor interesse i, at folk kan klare sig selv, så det går meget af vores undervisning faktisk ud på. Men vi har ikke én metode, som vi siger, er den rigtige. Og sådan er det, når man maler med en lidt bredere pensel. Så bliver det ikke lige så fokuseret. Vi siger i stedet ‘det her virker godt for nogle, og det her er der andre, der er glade for.’ For der er ikke én ting, der virker for alle kvinder, siger Ann-Birgitte Havelund og understreger, at det vigtigste er forberedelse, af en eller anden slags – for det har en effekt, er hun overbevist om. 

– Egentlig kan man sige, at det overordnet ikke betyder så meget, præcis hvordan de gravide har forberedt sig. Men det, at de overhovedet har tænkt over det og taget stilling til en eller anden form for forberedelse – at de har talt med deres partner og søgt viden, og at de har overvejet ‘hvordan skal vi egentlig håndtere det her?’ Det er faktisk det vigtigste, siger hun. 

Faktaboks

Gisp og pust gennem tiden

1960’erne

De første forberedelseskurser dukker op. Den danske jordemor Tove Schmidth tager til Frankrig, hvor hun lærer nogle gamle russiske vejrtræknings- og afspændingsteknikker kaldet psykoprofylakse – det, der blandt andet ligger til grund for Smertefri Fødsel. Hun indfører metoden på fødselsforberedelseskurser i Danmark.

1980’erne

Gruppeundervisning med seks-otte mødegange er nu standard-fødselsforberedelse de fleste steder. Manden er ofte med – også, når der øves vejrtrækningsteknikker og fødestillinger.

2000’erne

Der bliver sparet voldsomt på fødselsforberedelsen. Mange steder forsvinder den helt, mens den andre steder reduceres til et auditorieforedrag. Samtidig vokser det private marked eksplosivt.

2010’erne

De offentlige tilbud vokser igen, og i dag tilbydes der gratis fødselsforberedelse til alle førstegangsfødende. Typisk består kurserne af to-fire undervisningsgange med forskellige temaer. Nogle steder tilbydes forberedelsen også til flergangsfødende.

LÆS OGSÅ: Fødselsforberedelse: Kan man føde uden smerte?

LÆS OGSÅ: Er du så bange for at føde at det påvirker din glæde ved graviditeten?

LÆS OGSÅ: Så ondt gør det at føde