7 gode råd, hvis du overvejer privat lektiehjælp til dit barn
En god tutor kan give dit barn lysten til at lære og skabe gode resultater. Men hvis behov dækker du egentlig? Vi har stillet alle de spørgsmål om privat lektiehjælp, som du brænder inde med.
Lektielæsningen driller, og du sukker dybt efter en god indpisker, en tålmodig pædagog eller et alvidende opslagsværk. Èn, der kan overtage konflikterne eller hjælpe dig, når du må melde pas på femteklasses-matematik.
Og hvis denne hjælpende hånd også lige kunne få junior op på niveau i dansktimerne, ville det bestemt heller ikke gøre dig noget.
Privat lektiehjælp kan være nødvendigt. Det kan være en ekstra, lille luksus eller et tiltrængt pust i en travl hverdag. Og for nogle børn kan det gøre en verden til forskel. Men det kan også sætte et stort pres på ungerne, hvis de lige pludselig skal gå endnu mere i skole, fordi du, kære forælder, har store ambitioner.
Vi har talt med familierådgiver Lola Jensen og direktør for MentorDanmark, Nicklas Kany, som sammen guider dig igennem alt det, du gerne vil vide, hvis du overvejer at hyre en privat lektiehjælper.
1. Tænk over, hvis behov du dækker
En lektiehjælper kan være guld værd, men har dit barn reelt brug for hjælpen? Inden du kaster dig ud i tutor-jagten, så tænk lige en ekstra gang over, hvis behov du dækker, anbefaler Lola Jensen. Er det dit eller dit barns?
"Der er en tendens til, at alle skal være eliteelever og have 12-taller i alt, og hvis det er derfor, du vælger privat lektiehjælp, så står jeg af. Det er lidt det samme, som hvis forældrene står på sidelinjen til fodboldtræning og råber ad barnet og bagefter spørger træneren, hvad junior skal have pudset af, for så vil de altså gerne betale for, at han får privattimer. Så bliver det forældrenes projekt og ikke længere barnets hobby," siger hun.
Det gælder i øvrigt også, hvis du får en anden til at tage lektietjansen, fordi dine egne ambitioner og din Ironman står i vejen for din opmærksomhed. Så mister du nemlig vigtig tid med dit barn, og det gavner ingen af jer, mener Lola Jensen.
"Se det i stedet som en chance for at sidde med dit barn og justere dagen. Den samtale er vigtig, og den får du foræret her," siger hun.
Må du omvendt stå af på sjetteklasses matematik-niveau, er privat lektiehjælp rigtig fint, mener familievejlederen. Så er det nemlig ikke længere et pres, men omsorg for dit barn.
Har du et ordblindt barn, en skoletræt datter, eller har junior bare ikke knækket læsekoden endnu, kan lektiehjælp også være guld værd, mener Nicklas Kany.
"At mistrives i skolen kan have en kæmpe effekt på mange forskellige ting. Det kan give dårligt selvværd og skabe en ond spiral. Og her kan en lektiehjælper måske hjælpe med at genskabe lysten til læring. For vi ved, at det er meget sjovere at gå i skole, når man føler, at man er med i timerne," siger han.
2. Det sociale er lige så vigtigt som det faglige
Gloser og ligninger behøver ikke at være det eneste på skemaet, når dit barn får besøg af sin tutor. Samværet er nemlig mindst lige så vigtigt, mener Nicklas Kany, og især de professionelle lektiehjælpere er gode til den slags.
"De fleste af vores forældre henvender sig med faglige udfordringer, men faktisk giver flest feedback på det relationelle, og at deres børn har fået en rollemodel. Børnene har fået én ind i deres liv, som de ser op til, og det plejer at inspirere dem til at synes, at f.eks. matematik er særligt sjovt", siger han.
Og Lola Jensen er enig.
"Nogle tutorordninger er smaddergode til at sætte mål sammen med barnet i forhold til det sociale. Det kan jeg rigtig godt lide. De går meget til det personlige og følelsesmæssige, og stod det til mig, skulle 75 procent af barnets energier gå til læring i følelsernes intelligens. Altså at lære at skabe relationer til andre, de sociale spilleregler og at læse fællesskabet. Resten skal så gå til fakta."
LÆS OGSÅ: Forstå dit barns personlighed: Følsom eller fuld fart frem
3. Èn gang om ugen er rigeligt
Din økonomi er sikkert glad for at høre, at de færreste forældre behøver daglig lektiehjælp til familiens mindste. Der er nemlig ingen grund til at gå for hårdt til børnene, og derfor er én koncentreret time om ugen bedre end mange små, fortæller Nicklas Kany.
"Det er rigeligt med én gang om ugen, hvor man så samler op på alt det, der er sket i løbet af de sidste par dage og dykker ned i det, der er svært. Det kan enten være en overordet undervisning i alle fag, eller I kan vælge at tage fat i f.eks. matematik, hvis det er der, skoen trykker", siger han.
Det betyder, at du, din medforælder eller skolen sagtens kan hjælpe med dag-til-dag-lektierne. Så har du også en oplagt mulighed for at følge med i, hvad der sker i dit barns skoleliv.
4. Tænk over, hvad du siger
Der er ingen grund til at dunke junior i hovedet, hvis fagligheden driller eller motivationen er fløjet. Dit barn skal nemlig aldrig tro, at det er ham, den er gal med, når skolesagerne kræver lidt ekstra hjælp, mener Lola Jensen. Det betyder, at du endelig ikke skal sige ting som 'det er ikke, fordi du ikke er dygtig til det, men…'. Så husker dit barn nemlig kun alt det, der kommer før 'men'. Skyld hellere skylden på bøvlet matematik eller sig f.eks., at 'der lige mangler noget ro i klassen til, at du kan få det hele med. Det må vi lige hjælpe dig med'.
Det gælder i øvrigt også, når dit barn skal have sin allerførste time med sin nye tutor, siger familievejlederen.
"Sig ikke 'Vi har fortalt din tutor, at du har lidt problemer med matematikken, og at du godt kunne bruge lidt hjælp til det og det'. Så mister barnet pusten allerede inden, I er gået i gang. Sig meget hellere 'Vi har fortalt ham, at du godt kunne tænke dig hans hjælp, men resten kan du selv fortælle ham, når han kommer forbi.'"
Du kan også fint fortælle dit barn, hvor dejligt det er, at I kan ligge lektiehjælpen om eftermiddagen, så han ikke skal tage tid ud af timerne. Ingen børn vil gå glip af fællesskabet i klassen, og hvis lektiehjælpen bliver en positiv gevinst, vil det smitte af på barnet, siger Lola Jensen.
LÆS OGSÅ: Folkeskole eller privatskole: Dét skal du overveje, før du vælger skole til dit barn
5. Se det som et supplement til skolen
Din tutor er udelukkende fokuseret på dit barns læring. Intet andet. Der er ingen spildtid, ingen rolleforvirring og ingen andre elever, der skal have hjælp. Derfor kan han skræddersy undervisningen, så den passer lige nøjagtigt til den måde, dit barn lærer bedst på – om det så er med tørre fakta ved spisebordet eller med fodbold-matematik i haven. Og af lige netop den grund er en privat lektiehjælper ikke en konkurrent til skolen, mener Nicklas Kany.
"Vi ser mere tilbuddet som et supplement, og vi kan se, hvor vild en effekt det giver at sidde én til én i stedet for i en klasse eller en lektiecafé. Læringskurvene er enormt stejle", siger han.
Selvom Folkeskoleloven siger, at landets skoler skal give lektiehjælp til alle elever i undervisningstiden, oplever MentorDanmark, at flere af forældrene er blevet anbefalet privatundervisning til skolehjemsamtalerne. Desuden fungerer deres forløb allerbedst, når lektiehjælperen og læreren kan snakke sammen løbende, siger Nicklas Kany.
6. Gå en tur imens
To bedrevidende voksne og et barn, der skal lytte efter, har ingen dage været en god kombination. Det mener både Nicklas Kany og Lola Jensen. Derfor skal du endelig ikke sidde og kigge dit barn over skulderen, når tutoren kommer forbi til lektielæsning. Gå i stedet en tur og lad for alt i verden være med at udfritte junior for informationer bagefter.
"Vær hellere positiv og sig 'det ser ud til, at det var hyggeligt og gik godt.' Og stop så der. Hvis dit barn svarer 'nej, det var godt nok nederen og kedeligt', så sig ikke 'ej, ved du nu hvad. Det kunne være, at det hele blev bedre, hvis du selv gav lidt'. Sig meget hellere 'nå, men det så i hvert fald hyggeligt ud'. Ellers starter du bare hele møllen forfra," siger familievejlederen.
Bobler din nysgerrighed over, kan du i stedet følge med i de rapporter, der bliver skrevet efter hvert møde med en professionel tutor. Det forklarer Nicklas Kany, der i øvrigt også anbefaler, at du holder dig væk, når lektiehjælperen kommer forbi.
"Det er vigtigt, at man skaber et rum, hvor mor og far ikke sidder og kigger med. Der skal nemlig være plads til at stille spørgsmål, som forældrene ikke nødvendigvis skal høre. Derfor laves rapporten også altid med barnet til sidst, så de ikke føler sig helt forbigået," siger han.
7. Tal ikke lektiehjælpen ned
Lad endelig være med at fortælle gud og hver mand om den ekstra hjælp eller forberede både lærere og klassekammerater på, at I altså får besøg af en tutor hjemme hos jer. At have særlige behov kan nemlig være pinligt for dit barn, der jo allerhelst bare vil være som alle de andre, forklarer Lola Jensen. Hun anbefaler i stedet en anden tilgang:
"Stop med at snakke så meget og forsøg i stedet at tale om lektiehjælpen på samme måde, som hvis du ville sige ”nå, nu skal du vist have nogle nye bukser, for du er godt nok vokset”. Det handler om at få det gjort til en helt naturlig ting, der går sin normale gang. Måske kommer det alligevel videre til læreren, når junior kan se, at han gør tingene anderledes end tutoren. Og hvad er der egentlig galt i, at dit barn selv fortæller det, når han føler behov for det?", spørger hun.
Skole
-
Sådan hjælper du dit barn med at skifte skole
-
Skoletaske til junior? Dét skal I se efter
-
Folkeskole eller privatskole: Dét skal du vide, når du skal vælge skole til junior
-
Skolestart: Sådan lærer du dit barn at sidde stille og lytte efter
-
Forvirret over skoledistrikter? Sådan fungerer det frie skolevalg
-
Sådan bliver junior skoleklar
-
Sådan bliver I klar til første skoledag
-
Sådan klæder du dit sensitive barn på til skolens strabadser
-
Sådan vælger du det bedste penalhus til dit barn
-
Dét skal du vide, før du køber madkasse og drikkedunk til dit barn
Nicklas Kany er ikke decideret uenig, men han oplever, at den ekstra lektiehjælp ikke længere er pinligt, og at det er noget, der tales vidt og bredt om både hos børn og forældre. Alligevel gør du godt i at holde den positive tone, når ideen skal sælges til familiens mindste, mener han.
"Fortæl helt simpelt dit barn, hvad det er, der skal ske. Tal det ikke ned som et handicap eller en svaghed, men fortæl, at nu kommer der én, som skal gøre det sjovt og spændende at gå i skole, og som vil gøre tingene på en anden måde, end vi er vant til."