Fødsel

Sådan forbereder du dig mentalt til fødslen

Har du også hørt utallige skræmmehistorier om fødsler? Vig udenom frygten, og bliv mentalt klar til fødslen.

Timer fyldt med smerte. At briste og skulle syes efterfølgende. Det er negative tanker, der kan komme til at fylde, når du står over for at skulle føde første gang. Eller når du skal føde anden gang og kan huske tilbage på en dårlig fødselsoplevelse, da du bragte dit første barn til verden. Det er ærgerligt, at mange kvinder frygter fødslen, for når kroppen bliver bange, arbejder den ikke ligeså godt, som hvis den er afslappet og bekymringsfri, mener jordemor Heidi Meyer Vallentin og psykomotorisk og Marte Meo terapeut hos afspændingspædagogernes aftenskole (apa) Marie Havn

Ifølge jordemoder Heidi Meyer Vallentin, er vores frygt ofte det værste.

 – Vores frygt for den smerte, vi skal igennem i forbindelse med fødslen, er ofte værre end den smerte, vi rent faktisk kommer til at opleve under fødslen, siger hun.

Faktaboks

Om eksperterne

Heidi Meyer Vallentin er jordemoder på Herlev Hospital og blogger på Meyermor.dk om livet som mor. 

Marie Havn er psykomotorisk og Marte Meo terapeut og underviser hos apa. Her underviser hun individuelle og grupper i blandt andet i fødselsforberedelse og efterfødsel. Se mere på apa.dk.

LÆS OGSÅ: Vi tester 15 vandrehistorier om gravide

Både Heidi Meyer Vallentin og Marie Havn mener, at det kan have en afgørende betydning for din fødselsoplevelse, hvis du arbejder med din angst i god tid inden fødslen. Her giver de dig 6 trin til at forberede dig mentalt på fødslen af dit barn.

1. Tilegn dig viden 

2. Italesæt din frygt

3. Inddrag din mand

Faktaboks

5 x mental forberedelse

1. Se videoer med gode, normale fødsler på Youtube.

2. Indhent viden, der kan gøre dig knivskarp på alt det, der foregår i din krop under fødslen.

3. Tal højt og åbent om, hvad du frygter – det vil identificere din frygt og hjælpe dig med at komme den til livs.

4. Lyt til de positive fødselshistorier og tro på, at din livmoder kan udføre det arbejde, den er skabt til.

5. Lad alle dine negative tanker blive efterfulgt af en positiv. Tænk også på dit ordvalg. Skift for eksempel ”smertehelvede” ud med ”udfordring”.

Husk på at din mand også er en del af både graviditet og fødsel, selvom det er dig, der gennemgår den fysiske forandring i takt med, at dit barn vokser.

– Tal med din partner på forhånd om tanker og forventninger til det, der skal ske. Hvad glæder du dig til, hvad frygter du, er der noget, der ligger dig særligt på sinde – for eksempel muligheden for at komme i vand, ønsker vedrørende naturlig eller medicinsk smertelindring eller forventninger til jordemoderens tilstedeværelse og kommunikation? Jo bedre din partner kender dine tanker, jo bedre kan han hjælpe dig og være din formidler, siger Marie Havn.

Det kan hjælpe dig med at slappe af mentalt, at du ved, at det ikke kun er dig, der kender til dine ønsker og forventninger.

4. Mærk dit barn

5. Søg væk fra et negativt fokus

6. Visualisér din drømmefødsel

Mange jordemødre anbefaler, at du er forberedt på, at fødslen kan gå anderledes, end du ønsker. Men det betyder ikke, at du skal forberede dig på det værste.

– Hvis jeg beder dig tage en bid af en citron, får du nærmest en fysisk reaktion, inden du tager bidden, fordi du har visualiseret dig, hvor surt det vil blive, så når du forestiller dig det værst tænkelige op til din fødsel, sætter det sig i dig som en kropslig hukommelse. Det gør, at din krop, når du kommer ud på vippen af, hvad du kan mestre under selve fødslen, på et tidspunkt vil slå over i det, du har fortalt den. Derfor er det vigtigt, at du fortæller din krop, at det er muligt at føde rigtig godt. Ligesom så mange kvinder har gjort før dig, siger Heidi Meyer Vallentin.

Så læn dig tilbage, og forestil dig din drømmefødsel, hvor du tør begrave de negative associationer og i stedet opbygge positive associationer, hvor du tror på, at det bliver en fed oplevelse at føde dit barn.

– Fortæl dig selv, hvad du ønsker dig, og vær klar på at gå den vej fødslen går og få det bedste ud af det, når fødslen går i gang, siger Heidi Meyer Vallentin.

LÆS OGSÅ: Er du så bange for at føde at det påvirker din glæde ved graviditeten?

LÆS OGSÅ: Louisa Lorangs 4 lækre gravid-opskrifter

LÆS OGSÅ: Er det blevet alt for svært at være gravid?