Har dit barn skoldkopper? Sådan klarer I de røde knopper
Skoldkopper er en mild, men meget smitsom virussygdom, som langt de fleste børn skal igennem på et tidspunkt. Vi har samlet de bedste råd til at hjælpe dit barn igennem sine skoldkopper.
Hvad er skoldkopper?
Skoldkopper - hvis latinske navn er varicella zoster virus - er en mild, men meget smitsom, virussygdom, som er i familie med det herpesvirus, der giver forkølelsessår.
Som hovedregel siger man, at 40 procent af alle børn bliver smittet med sygdommen, før de er fyldt fire år, mens andre 40 procent bliver smittet i fire- til otteårsalderen. Det er ganske fint, at børnene bliver smittet, mens de stadig er små, da risikoen for komplikationer stiger, jo ældre vi bliver.
Hvad er symptomer på skoldkopper?
Har junior fået skoldkopper, vil der først dukke et par små røde pletter frem på kroppen. Som regel vil de vise sig på brystet, ryggen eller i hårbunden. Snart slutter flere pletter sig til, og i løbet af få timer har de udviklet sig til vandfyldte blærer, der breder sig på den lille krop.
Fra én blære dukker op, og til den brister og danner sår, går der som regel en dag eller to. Har den lille først fået skoldkopper, venter der jer en række hjemmedage forude.
Når børn er blevet smittet, danner de nemlig nye blærer i tre til seks dage, og herefter er I nødt til at vente på, at sårene danner skorper, før barnet er smittefri. Hele forløbet varer gerne mellem syv til ti dage.
Hvordan smitter skoldkopper?
Skoldkopper smitter meget nemt, og sygdommen kan både smitte ved direkte kontakt med de bristede blærer og via mikroskopiske dråber i luften.
Ofte vil du slet ikke ane, om barnet er blevet udsat for smitte. Når børn bliver smittet med skoldkopper, går der nemlig cirka 10 til 20 dage før udslættet viser sig i form af de første små pletter. Omvendt begynder barnet selv at smitte fra tre dage, før udslættet bryder ud, og derfor kan det være svært at undgå at give smitten videre til andre.
Sådan undgår du, at barnet klør i sine skoldkopper
Den gode nyhed er, at mange børn kun bliver let medtaget af at have skoldkopper. De fleste vil udvikle en let feber og måske være lidt sløj, men tit vil barnet have mod på at foretage sig mange af de samme ting som ellers.
Udfordringen ved skoldkopper er til gengæld de kløende blærer, og det er vidt forskelligt, hvor mange blærer børnene får på kroppen. Nogle slipper med en håndfuld, og hvis barnet hører til dem, er kløen som regel ikke noget stort problem. Andre børn får rigtig mange blærer, og så har I brug for lindring til kløen.
Her er det vigtigt, at du sørger for, at junior ikke kommer til at koge. Lad være med at pakke barnet ind i uldtæpper og undgå at give meget varme bade, for når kroppen bliver varm og svedig, klør blærerne mere. Har du et blebarn med blærer på numsen, så tag bleen af, og sørg for, at der kommer luft til bagdelen. Det kan også hjælpe på kløen.
Hvis barnet alligevel piller og kradser løs i blærerne, er der forskellige andre ting, du kan gøre for at hjælpe.
Du kan fx købe et kløestillende zinkliniment på apoteket. Det er flydende, modsat zinksalve, og derfor kan du duppe det ganske forsigtigt på huden uden samtidig at klø i blærerne, sådan som du nemt kommer til, når du skal smøre salve på.
Er din trold meget plaget, kan du give det lidt Panodil. Husk at læse indlægssedlen og vurdere, hvilken dosis der passer til dit barns vægt.
Hvis junior er stort nok til selv at klø sig, kan det være næsten umuligt at holde fingrene fra skoldkopperne. Meget kradsen kan medføre ar, men det sker kun, hvis barnet får kløet så meget i en blære eller et sår, at der går betændelse i dem. Ellers er sårskorperne uskyldige og efterlader kun i sjældne tilfælde ar, som kan ses senere i livet.
Stol på din intuition
I langt de fleste tilfælde behøver du slet ikke at gå til læge, hvis din pode har fået skoldkopper. Men hvis du synes, at barnet trives dårligt, eller du selv bliver utryg, skal du selvfølgelig gøre det.
Der kan nemlig være særligt sjældne tilfælde, hvor barnet for eksempel får så mange blærer fra skoldkopper i munden, at det får svært ved at spise og drikke.
Det kan også få mange blærer i ørerne som generer, og i den slags tilfælde har barnet brug for at få lindring. Hvis du mener, at der er grund til at gå til læge, skal du gøre det. Brug dén hovedregel, at du kender dit barn bedst.
Når junior er sluppet godt af med sine skoldkopper, er der i ugerne efter en let forhøjet risiko for, at hun kan blive smittet med andre sygdomme, hvis der cirkulerer noget i familien eller institutionen. Det skyldes, at immunforsvaret hos både børn og voksne altid er nedsat lige efter en overstået sygdomsperiode, og personer med nedsat immunforsvar har altid nemmere ved at rage nye sygdomme til sig. Nedsat immunforsvar efter skoldkopper er derfor helt normalt.
Til gengæld – og det er, uanset om I har kæmpet mod ganske få eller 200 skoldkopper – kan I glæde jer over, at I nu har overstået en af de klassiske børnesygdomme. Og når barnet først har haft skoldkopper, vil de ikke komme igen.
Kom skoldkoppe-kløen (næsten) til livs
Her er gode råd, som kan lindre kløen ved skoldkopper.
- Du kan roligt hive det gamle husråd med at bruge kartoffelmel op ad skuffen nu. Drys melet på de kløende skoldkopper og dup huden forsigtigt. Hos nogle børn kan kartoffelmel svale huden og dulme kløen.
- Lav kolde omslag i form af poser med frosne grønsager eller plastikposer fyldt med isterninger. Den nedkølede hud klør mindre end varm hud. Husk at bind et klæde om posen, så du ikke kommer den direkte på huden.
- Køb et zinkliniment (flydende form) på apoteket, og dup det forsigtigt på blærerne med lidt vat.
- Du kan forebygge, at der går betændelse i sårene ved at sørge for, at klippe barnets negle helt korte. Er det helt galt med kløen, kan du også forsøge at give barnet bløde handsker på.
- Sørg for ekstra god håndhygiejne. Det er betændelse, der kan gøre det svært for sårene at hele hos én, der har haft skoldkopper.
Kilder: Sundhedsstyrelsen, Laegehaandbogen.dk, SSI.dk og Netsundhedsplejersken.dk