Babymoon

Babymoon: Sidste rejse inden babys ankomst

Uanset om rejsemålet er Langeland eller Lanzarote kan en rejse under graviditeten spare point op på frihedskontoen, mener eksperter, der giver gode råd til, hvordan turen forberedes.

Du kender nok ordet honeymoon. Men hvad med den nyere nuværende dille babymoon? Rejsen, som kæreste- eller ægteparret tager på under graviditeten, hitter. I England regner en tredjedel af de par, der venter barn, med at tage på babymoon, viser en undersøgelse fra den britiske nyhedsavis Daily Mail.

Ideen er opstået i takt med, at mange kendisser såsom Kate Middleton og Kate Hudson har vist muffinmaven på stranden, og her har mange kommende forældre altså valgt at følge trop. Herhjemme er vi også med på ideen, og en simpel søgning på Google resulterer i et hav af annoncer og rejsetips til en vellykket babymoon. Men hvorfor vælger vi at bruge den sidste tid før fødslen på at farte til udlandet?

Faktaboks

De bedste rejsemål til Babymoon

  • Venedig


    Hvis romantikken, den gode mad og kulturoplevelser skal være i fokus er Venedig, der ligger en kort flyvetur fra Danmark, et godt bud.

  • Comporta og Alentejo


    Disse to steder udenfor Lissabon giver dig mulighed for en rolig babymoon tæt på naturen og god mulighed for lunt vejr, selv i vintermånederne.

  • Santorini


    Lækre måltider og smukke solnedgange samt gode hoteller præger den græske ø.

  • Mallorca


    Tæt på strand, oftest lunt, og bevæger man sig væk lidt væk, er der også smukke naturoplevelser i vente.

  • Kilde:

    solstrandsommer.dk

LÆS OGSÅ: VIDEO: 9 måneder – "Yay, jeg er gravid!"

Det er der ifølge psykolog Camilla Holmgaard flere forklaringer på. Først og fremmest er det et ønske om at spare op på ”frihedskontoen”, fortæller hun.

– Vi vil rigtig gerne nå at kunne gøre, lige præcis det, vi har lyst til, før vi bliver bundet af livet som småbørnsforældre. Og følelsen af frihed opstår ofte i en flyver, siger hun, og fortsætter:

– Helt lavpraktisk handler det om, at andre laver mad til én, at man kan sove længe og at man kan bevæge sit frit, når man er på ferie. Derudover kan man også bruge noget tid på at snakke om forventningerne til hinanden som forældre, bemærker hun.

At rejse sammen – om så indenrigs eller tværs over kloden – er en måde at dele graviditeten med hinanden, istemmer Glen Bisgaard, der er kommunikationschef hos Apollo.

– Som nybagte forældre får man mere at se til og mindre søvn. Der opstår helt andre behov i hverdagen. Derfor er babymoon en mulighed for at få slappet af sammen og nyde graviditeten, siger han.

Babymoon? Stol på din krop

Beslutter man sig for at tage på babymoon, er der nogle overvejelser, man skal gøre sig forinden, råder Camilla Holmgaard:

– Man skal have tillid til, at graviditeten kører, som den skal, uanset hvor man er, og er du god til at mærke forandringer i kroppen og reagere på dem, kan du også sagtens få hjælp i udlandet. Men man skal selvfølgelig overveje, om man hellere vil blive hjemme, siger hun.

Når gravide ringer til Glen Bisgaard og hans kollegaer, giver de dem nogle helt konkrete råd med på vejen, fortæller han.

Faktaboks

Det skal du tænke på, før du tager af sted

  • Planlæg rejsen grudigt, så du undgår stres

  • Husk vand, kiks og frugt til rejsen

  • Sørg for at have løstsiddende tøj, gode sko og en ergonomisk taske/rullekuffert, så rejsen bliver så behagelig som muligt

  • Medbring din vandrejournal i tilfælde af, at du får behov for at tage kontakt til en læge i løbet af ferien

  • Vælg en rejsedestination, du er tryg ved. Og husk, at ikke alle vaccinationer anbefales til gravide.

  • Tjek, hvordan hospitalsforholdene er der, hvor du rejser hen, og hvordan din rejseforsikring dækker, hvis du har brug for lægehjælp eller hjemtransport.

  • Undersøg, om Zika-virus florerer i det land, I rejser til

Kilde: Apollo

– Vi anbefaler, at man tager frugt og kiks med til flyveturen, hvis den ubønhørlige trang skulle opstå. Det er også vigtigt at planlægge rejsen godt, så man undgår stress. Og så er det en god idé at gøre rejsen så bekvem som muligt i form af en ergonomisk taske, gode sko og behageligt tøj, siger han og tilføjer, at det er vigtigt at vælge en destination, man er  tryg ved.

LÆS OGSÅ: Blog: Sådan må du træne, når du er gravid

LÆS OGSÅ: Fingrene væk fra min gravide mave

LÆS OGSÅ: Mærkelige madvaner under graviditeten