Dans styrker dit barns motorik, og det er sjovt. Så skru op for musikken, og bevæg jer sammen – og se, hvordan dansen kan forvandle ulvetimen til en fest.
Du kender sikkert selv det med, at når den rigtige musik strømmer ud af højtalerne, så kan det være svært at sidde stille. Om det så er på cyklen, i bilen eller hjemme i køkkenet. Sådan har dit barn det også.
Når det så tilmed er sundt for dit barn at blive gynget, vugget og snurret rundt, så er det bare med at smide noget musik på anlægget og danse rundt sammen derhjemme i stuen.
– Dans er en form for leg, hvor der er rigtig god fysisk kontakt mellem barn og forælder. Det er vigtigt i en hverdag, hvor vi er adskilt i mange timer. Dans er ren livsglæde, og hvis mor eller far nyder det, så vil deres glæde blive overført til barnet, siger Karen Bjørkøe, som underviser i babyrytmik og dans for forældre og børn.
Dreje rundt på mors skulder
Når hun er ved at være klar til lidt mere action, så få hende op at ligge på maven på din ene skulder. Når hun ligger stabilt, så tag fat i hendes arme, og stræk dem ud, så hun ‘svæver’ ligesom en superhelt. Nu kan du styre hende rundt med armene. Dans rundt om dig selv i takt til musikken, eller dans rundt i cirkler, mens den lille vugger med på din skulder. De fleste børn kan rigtig godt lide at komme op i højden, og øvelsen stimulerer barnets balance.
gallery5billeder
Tramp og klap
Du kan godt lave denne øvelse, selvom dit barn ikke helt kan finde ud af det endnu – børn synes ofte det er sjovt at blive udfordret lidt. Stil dit barn med ryggen til dig og støt hende under armene. Prøv at trampe i takt bag ved hende, og prøv at opmuntre hende til at gøre det samme ved at vugge hende fra side til side imens. Du kan også tage fat i hendes hænder og vise hende, hvordan man klapper i takt til musikken.
gallery5billeder
Op i luften
En klassiker, som er god til at skabe øjenkontakt med barnet undervejs og fornemme stemningen. Samtidig elsker mange børn at blive kastet op i luften og grebet igen. Tag fat under barnets armhuler, løft hende op i luften, og se hende i øjnene, mens I fortsat bevæger jer til musikken. Er hun glad, så kast hende op i luften, og grib hende igen. Det styrker barnets labyrintsans og er samtidig en tillidsøvelse mellem dig og dit barn; det føles lidt farligt at hænge i luften, men mor skal nok gribe mig.
gallery5billeder
God gammeldags svingom (Større børn)
Hold dit barn i den ene hånd, og sving hende rundt om dig. Prøv at få hende til at gå under armen, og giv hende en klassisk svingom. Rul hende ind mod dig og ud igen – kort sagt, alle de indledende øvelser ud i dansen, som du selv praktiserede til halbal i folkeskolen. Disse øvelser styrker samspillet mellem dig og dit barn og jeres fornemmelse for hinanden; nu gør mor sådan, det betyder, at jeg skal gøre sådan. Tip! Børn i denne alder synes faktisk, det er ret dejligt at blive vugget som en baby. Prøv det, hvis hun trænger til at falde til ro.
gallery5billeder
Hygge-vuggedans
Hold dit barn tæt ind til din krop, og vug blidt i takt til musikken. Dit barn vil nyde kropskontakten og vil tydeligt kunne mærke rytmen i dine bevægelser. Det her er opvarmningsfasen, hvor du forbereder barnet på, at nu skal I til at danse og tumle lidt.
Tip!
Et barn i denne alder har godt af at få hovedet nedad. Tag godt fat i hendes hofter, og sving hende fra side.
(5 billeder)
Faktaboks
Ondt i ørerne?
Hvis dit barn ikke kan lide at danse og tumle, så start med at vugge og svinge blidt. Efterhånden vil hun vænne sig til bevægelserne og kunne tåle lidt mere. Bliver det ved, så få tjekket barnets ører for væske.
Hun fortæller, at dansen rummer de bevægelser, der styrker barnets motorik. Samtidig med at det kan virke både opkvikkende og afstressende.
– Hvis barnet har et flip, så kan musik og dans også være en god afleder for stress, og det kan simpelthen vende barnets humør at danse.
Musik giver sans for rytme
Dans er også med til at finpudse samspillet med barn og forælder, siger lektor på psykomotorikuddannelsen ved UCC Hillerød, Ingrid Arild Jensen. Når vi danser, øver vi os nemlig i at reagere på hinandens bevægelser og signaler.
– Hvis barnet har brug for at falde ned, kan man bevæge sig roligt. Har hun brug for fornyet energi, kan man danse vildere. Barn og forælder lærer at afstemme deres bevægelser i forhold til hinanden, og det samspil er helt grundlæggende for en god relation, siger hun.
Rytmesansen bliver selvsagt også stimuleret, og det kan faktisk gavne den sproglige indlæring hos barnet, fortæller Ingrid Arild Jensen.
– Der er rytme i sproget, og den rytme fanger man bedre, hvis man er vant til at lytte til musik. Der er også rytme i måden, man går og kravler på. En god rytmesans kan for eksempel give dig en bedre gangart, så du ikke går stiv som et bræt.
Sidst, men ikke mindst, træner dans også barnets labyrintsans (den vestibulære sans), som er afgørende for barnets motoriske færdigheder, fortæller børnefysioterapeut Vibeke Winter.
Annonse
– Labyrintsansen styres af tre små væskefyldte rør, som vender hver sin vej. Når du har hovedet nedad, forskydes balancen i væskerne og sender impulser til hjernen om, hvor du befinder dig. Det hjælper dig med at orientere dig i et rum. Det samme sker, når du snurrer rundt eller gynger, fortæller hun og tilføjer, at dans også styrker barnets muskel-ledsans:
– Den hjælper med at vurdere, hvor meget kraft du skal bruge på en bevægelse. For eksempel, hvor højt du skal løfte benet for at gå op ad trapper, eller hvor mange kræfter du skal lægge i, når du skal løfte en liter mælk.