Vegetar eller veganer? Sådan sikrer du dit barns helbred
Hvis man lever som vegetar eller veganer, er det vigtigt at være ekstra opmærksom på, at børnene i familien får dækket deres ernæringsbehov.
Der kan være gode grunde til at vælge et liv som vegetar eller veganer. Men hvis du som voksen har valgt den kostretning, skal den justeres, før den egner sig til et spædbarn eller mindre barn. Børn har nemlig et større behov for næring, så de har de rigtige og nok byggeklodser til at vokse sig store og sunde.
Når man som vegetar eller veganer får børn, er det derfor vigtigt, at man sætter sig ind i, hvordan man sikrer, at den lille får den rigtige kost – herunder blandt andet vigtige vitaminer og mineraler. Men det behøver ikke være besværligt at være vegetar eller veganer, med et lille barn.
Simone Bruun Spangsvig er mor til Elliot på 2 år. Simone levede som vegetar inden og under sin graviditet og er siden Elliot blev født langsomt blevet veganer.
For Simone er der i hverdagen ikke mere besvær ved at være veganer med et lille barn. Det var kun i starten, at der var et ekstra arbejde i at sætte sig ind i det særlige hensyn, der skal tages for at sikre den rigtige kost.
– Jeg synes ikke personligt, at det har været svært. Jeg har bare sat mig rigtig godt ind i, hvilke fødevarer der indeholder kalk, omega3, jern og så videre, og så smider jeg bare altid dem i vognen, og vi har dem altid i vores køkken, fortæller hun.
LÆS OGSÅ: Tirsdag: Vegetariske frikadeller med tomatsauce
Hun mener ikke, at det ansvar, man som vegansk forældre har, er anderledes end det ansvar, som alle forældre har.
– Alle forældre har et ansvar for at sætte sig ind i, hvad deres barn har brug for ernæringsmæssigt, uanset hvordan de vælger at spise, siger hun.
De vegetariske og veganske kostråd
Dansk Vegetarforenings hjemmesideRisiko for fejlernæring
Hos Sundhedsstyrelsen er man ikke tilhænger af vegansk kost. Faktisk fraråder Sundhedsstyrelsen direkte, at børn i alderen 0 til 2 år lever vegansk.
– De første to år er der, hvor børnenes hjerner og krop udvikler sig allermest. Der er væsentlige mangler i en vegansk kost i forhold til de almindelige anbefalinger for spædbarnets kost, som det kan være svært at dække ind. Hvis man ikke er meget opmærksom på sammensætningen af kosten og især tilførsel af B12 vitamin og protein, kan børnene få neurologiske skader og blive underernærede, siger Annette Poulsen, der er sundhedsplejerske hos Sundhedsstyrelsen.
Hun fortæller, at veganske børn, der ikke får den rigtige kost, udover de neurologiske skader, har risiko for nedsat vækst, at deres muskel- og fedtvæv ikke udvikler sig, som det skal, og at deres psykomotoriske udvikling er langsommere. Disse ting er fundet hos indlagte børn, der var ernæret vegansk. Vælger forældrene alligevel at give deres børn vegansk kost, understreger hun, at det er meget vigtigt, at forældrene sætte sig ind i, hvordan man undgår, at de bliver underernærede og udvikler hjerneskader.
Vegetarisk kost har Sundhedsstyrelsen ikke noget problem med.
Institutionen skal med på vognen
Det er ikke nok, at forældrene har sat sig godt ind i, hvilken kost der dækker barnets behov. Det er også vigtigt, at vuggestuen eller børnehaven samarbejder og ved, hvordan barnet får, hvad det har brug for.
– Jeg hører desværre en del historier om institutioner, der spiser børnene af med en rugbrødsmad med agurk. Der er det vigtigt, at forældrene står fast og insisterer på, at deres børn får noget ordentligt at spise, siger diætist Maria Felding.
I Elliots vuggestue har de fundet en fin løsning, fortæller Simone. Hun har sørget for, at der i institutionens fryser er nogle alternativer til de andre børns kød, så når der er kød på menuen, spiser Elliot det samme tilbehør som de andre børn, men får en bønnedelle til.
LÆS OGSÅ: Sådan får du kapital på jernkontoen og skaber overskud og sundhed for dig og din baby
Med hjælp fra diætisten og Dansk Vegetarforening har vi samlet de forholdsregler, der gør sig gældende for små børn, der spiser vegetarisk eller vegansk. De fleste næringsstoffer kan man sikre, ved en god og varieret kost, men nogle næringsstoffer kan man ikke få på andre måder end gennem et tilskud.
B12
D-vitamin
Pas på fibrene
Skru op for fedtet
Am så længe som muligt
Jern
Beriget plantemælk
Når barnet bliver lidt ældre, er det vigtigt, at den plantemælk man tilbyder, for eksempel soyamælk, havremælk, eller mandelmælk, er beriget med calcium.
Rismælk anbefales ikke at give børn rismælk, på grund af det store indhold af arsen.
LÆS OGSÅ: 17 spørgsmål om livet stillet til en 5-årig
LÆS OGSÅ: Mad som får maven til at strutte af sundhed
LÆS OGSÅ: Klumme: Har du smittet dit barn med sundhedssyge?