Ukrudt

Ukrudt eller plante? Sådan bliver du klogere på ukrudtet i din have

Ukrudtet begynder allerede så småt at pible frem rundt omkring i haven, men det kan være svært at skelne ukrudt fra almindelige planter. Bliv klogere på nogle af de mest almindelige ukrudtsplanter og få tip til, hvordan du kommer ukrudt i haven eller græsplænen til livs.

Ukrudt er i bund og grund uønsket vækst – typisk vilde planter – der finder vej til haven helt af sig selv. Og selvom mange af ukrudtsplanterne har fine blomster og faktisk er kønne at se på, så er ukrudt i haven eller ukrudt i græsplænen sjældent velkomment, fordi det breder sig hurtigt og tager næring fra havens andre planter.

Om og hvor meget du skal luge ukrudt i haven er selvfølgelig en smagssag. Lader du ukrudtet stå, får du et andet udtryk i din have, og du glæder fx havens insekter og andre små dyr. Til gengæld får du sværere ved selv at styre havens udtryk, hvis dit ukrudt får lov at vokse vildt. Hvis du vil bekæmpe dit ukrudt, er det en god ide at starte med at finde ud af, hvilken type ukrudt, der er tale om. Der er nemlig forskel på, om dit ukrudt er etårigt eller flerårigt. Og så handler det om tidspunktet – altså hvornår du skal begynde at komme dit ukrudt til livs. Jo tidligere, du går i gang med lugningen af ukrudt i haven, jo nemmere og mere effektivt er det. Det kan derfor være en rigtig god at komme i gang med ukrudtsbekæmpelsen allerede her i de tidlige forårsmåneder, hvor ukrudtet så småt begynder at spire frem. For hvis du venter med at gå i gang til sommer, har dit ukrudt fået længere rødder og bredt sig mere, hvilket blot gør arbejdet mere vanskeligt.

7 af de mest almindelige ukrudtsplanter

Der findes mange forskellige ukrudtsplanter. Her er syv af de mest udbredte – og besværlige typer ukrudt.

Skvalderkål ukrudt

Skvalderkål

Skvalderkål er nok noget af det ukrudt, som vi kender bedst, og som er svært at komme til livs. Skvalderkål breder sig nemlig hurtigt i haven med sine lange udløbere og kan på kort tid dække bedene totalt. Heldigvis stikker rødderne ikke så dybt, så derfor er det nemt at luge skvalderkål. Det kan være en god ide at brug en havegreb eller spade til at løsne jorden og herefter trække de hvide rødder op ad jorden. Under hække og buskadser, hvor det kan være svært at komme til at fjerne rødderne, kan du prøve at stresse ukrudtet ved jævnligt at fjerne de stængler og blade, der er over jorden.

Mælkebøtte ukrudt

Mælkebøtte

Sammen med skvalderkål er mælkebøtten en af de mest almindelige ukrudtsplanter herhjemme, og den findes alle vegne. Mælkebøtter er flerårigt ukrudt, og de spreder sig primært under jorden via deres rodnet og ikke – som mange måske tror – via de frø, som vinden fører afsted. For at komme den sejlivede ukrudtsplante til livs, er det først og fremmest vigtigt, at du får så meget af roden op som muligt, og derfor skal du sørge for at løsne jorden omkring planten. Brug evt. en greb eller et særligt mælkebøttejern. Hvis du har mange mælkebøtter i haven og derfor ikke kan overskue at grave dem op, kan du i stedet nippe hovederne af. På den måde kan mælkebøtterne ikke skabe den dunede bold, der senere kan sende hundredvis af frø ud i din have. Dermed kan du dæmme op for, at mælkebøtterne kan sprede sig på den måde.

Brændenælder ukrudt

Brændenælder

Brændenælder er sejlivede, og skal fjernes, inden de kommer i blomst og spreder frø. Hvis du vil undgå, at planterne breder sig i haven, er det bedst at trække brændenældernes små kimplanter op allerede i foråret, hvor jorden er blød. Hvis brændenælderne allerede har nået at vokse sig store, kan du komme dem til livs med en buskrydder en græstrimmer eller med en hækkesaks. Bliver du ved med at klippe planterne ned, vil du til sidst udpine dem, så andre planter efterhånden kan tage over. Du kan også vende jorden med en greb, så du kvæler brændenælderne. Hvis brændenælderne vokser i græsplænen, kan det hjælpe at slå græsset hyppigt, inden planterne vokser sig alt for store.

Agerpadderok ukrudt

Agerpadderok

Ukrudstplanten agerpadderok stammer helt tilbage fra urtiden, og det er netop plantens robusthed og tilpasningsevne, der gør den så besværlig i haven. Agerpadderok har et meget forgrenet rodnet, som stikker flere meter ned i jorden. Samtidigt er rødderne porøse og knækker let, og derfor er de næsten umulige at grave op. Hvis du vil den besværligt ukrudtsplante til livs, kan du enten forsøge at dække jorden med plastik eller særlig ukrudtsdug eller udsulte den ved hele tiden at fjerne den del af planten, der vokser over jorden. Men det kan tage lang tid, at få gjort kål på den.

Snerle ukrudt

Snerle

Med deres hvide eller rosa trompetformede blomster er snerler smukke at se på, men de breder sig med lynets hast og kvæler andre blomster og planter med deres lange, slyngede stængler. Snerlens rødder går op til fem meter ned i jorden, og derfor er det næsten umuligt, at luge planten væk. Den mest effektive måde at komme snerlerne til livs er ved at blive ved med at fjerne de overjordiske dele, når stænglerne er mellem 40-60 cm lange. Du bør dog gentage processen igen og igen gennem flere år, før planten dør. Du kan også forsøge at løsne jorden omkring planten og fjerne rødderne med fingrene. Vær dog opmærksom på at du ikke hakker snerlens rødder over, da det bare giver endnu flere planter.

Japansk pileurt ukrudt

Japansk pileurt

Japansk pileurt er en meget aggressiv ukrudtsplante, som breder sig med frø og udløbere under jorden. Hvis du ikke holder planten nede, kan den danne et tæt krat på flere meters højde. Det er meget svært at bekæmpe japansk pileurt, og hvis du døjer med den i haven, er det derfor vigtigt, at du fjerner den straks. Sørg for at få så meget af roden med som muligt og fjerne alle plantedele. Blot en cm. af rodstænglen kan nemlig blive til en ny plante, ligesom de grønne plantedele nemt kan slå rod i haven. Da japansk pileurt er en invasiv art, bør du indberette det til kommunen, hvis du finder den i haven.

Tusindfryd/Bellis ukrudt

Tusindfryd/Bellis

Selvom tusindfryd eller bellis, som planten også kaldes, sætter små fine hvide blomster, er det ikke alle, der er lige begejstrede for en blomstrende bellisplæne. Tusindfryd er flerårig, og dens små men kraftige blomster trykker sig til jorden og tager derved lys og luft fra græsplænen. Planten breder sig på bekostning af græsset og er vanskelig at fjerne ved lugning.

Ukrudt – etårig eller flerårig

Ukrudt kan være etårig eller flerårig, og inden du begynder at bekæmpe dit ukrudt i haven, kan det være en god ide at finde ud af, hvilken type ukrudt, der er tale om.

Etårigt ukrudt:

Etårigt ukrudt formerer sig ved at sprede sine frø – ofte flere gange hen over sommeren. Ukrudtet dør om vinteren, men når foråret kommer, begynder en ny generation af ukrudt at spise frem fra frøene. Noget af det mest almindelige etårige ukrudt er:

  • Burresnerre
  • Hønsetarm
  • Dueurt
  • Almindelig brandbæger
  • Fuglegræs
  • Mælde

Flerårigt ukrudt:

Flerårigt ukrudt er mere besværligt, da det typisk har lange og sejlivede rødder. Noget flerårigt ukrudt formerer sig med frø, men for det meste formerer det sig ved at sende rødder ud, som bliver til nye planter. Eksempler på de mest almindelige typer er:

  • Skvalderkål
  • Mælkebøtter
  • Brændenælder
  • Havepest
  • Kvikgræs
  • Tusindfryd/bellis
  • Padderok
  • Agersnerle

Sådan fjerner du ukrudt i græsplænen

Mælkebøtter, tusindfryd og mos. Døjer du med ukrudt i græsplænen og er du en af dem, der foretrækker en flot grøn plæne, så må du frem med redskaberne. Ukrudt i græsplænen som fx tidsler og mælkebøtter bekæmpes nemmest med et mælkebøttejern, der fjerner hele planten og inklusiv rødderne. Mos derimod kræver mere knofedt. Har du områder med mos i græsplænen, kan det fjernes ved at rive plænen igennem med en rive med faste tænder eller en særlig mosrive. Herefter kan du så græsfrø på eventuelle bare pletter. Den bedste måde at forebygge ukrudt i græsplænen på er ved at passe og pleje den korrekt. Passer du græsset med gødning og kalk, klarer det sig bedre og kan bedre udkonkurrere al ukrudtet.

LÆS OGSÅ: 6 opskrifter fra naturens skatkammer: Lav lækker mad med ukrudt!

LÆS OGSÅ: 32-årige Julie byggede et orangeri af alternative materialer - det fik Facebook til at gå i svime…

LÆS OGSÅ: Sådan bruger du bregner i haven

Kilder: Bolius, Idenyt, Dyrkhaven.dk