Opskrift på æbleflæsk med selleri og timian

Æbleflæsk med selleri og timian

4

Ingredienser

  • ¼ knoldselleri, skåret i stave
  • 1 løg, skåret i både
  • 2-3 æbler, skåret i både
  • 3 kviste timian
  • 500-600 g flæsk skåret i skiver
  • olivenolie til stegning
  • timian, salt og peber.
  • Tilbehør: kogte kartofler eller rugbrød

Sådan gør du

  1. Kom knoldselleri, løg, æbler, olivenolie, timian, salt og peber i et ovnfast fad.
  2. Steg flæsket på en pande med lidt olivenolie ved høj varme ca. 2 min på hver side. Læg en rist henover det ovnfaste fad og placer kødet herpå og krydr med timian, salt og peber. Sæt det i ovnen 35 min. ved 185 grader indtil selleri, æbler og løg er møre og flæsket er sprødt og gyldent (vend flæsket halvvejs i stegeprocessen). Skru op for varmen de sidste 5 min, hvis du ikke synes kødet er gyldent og sprødt nok.
  3. Anret stegt flæsk med ovnbagte selleri, løg og æbler og server kogte kartofler eller rugbrød til.