Æblekage med marcipan opskrift

Sød & saftig æblekage med marcipan, kanel og mandler

En saftig, sød og lækker æblekage er skøn til en kop eftermiddagste. Æblerne giver rigtig god saftighed i kagen. Friskbagt kage er dejligt, men denne æblekage kan sagtens bages dagen inden, den skal serveres, og stadig være rigtig god. Her får du en god opskrift på æblekage med marcipan:

8-10 stykker æblekage

Total:1 time

Arbejdstid:15 minutter

Ingredienser

Det skal du bruge:

  • 3 æbler
  • 1 spsk sukker
  • 1½ tsk stødt kanel
  • 175 g smør, blødt
  • 175 g sukker
  • 3 æg
  • 175 g hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 50 g marcipan
  • 1½ tsk citronskal, fintrevet
  • 50-75 g mandler, hakkede

Sådan bager du æbletærte med marcipan & mandler

  1. Skær æblerne i kvarter, tag kernehuset ud, og skær æblebådene i skiver. Drys æblerne med lidt sukker og kanel.
  2. Kom blødt smør og sukker i en skål, og pisk det, indtil det bliver luftigt og cremet – anvend en elpisker. Slå æggene ud i en skål, og rør dem i dejen et ad gangen.
  3. Bland hvedemel og bagepulver sammen i en skål, og sigt melblandingen i dejen, og rør den jævn.
  4. Riv marcipanen på den grove side af et rivejern, og rør marcipan og citronskal i dejen sammen med halvdelen af æblerne.
  5. Kom bagepapir i en form f.eks. en rugbrødsform, og fyld dejen i. Kom resten af æblerne på toppen, og pres dem lidt ned i dejen.
  6. Drys hakkede mandler på toppen, og bag kagen ca. 45 minutter ved 175 grader. Stik i kagen, og tjek, om den er færdigbagt, ellers giv den 5-10 minutter mere.