Agurkesalat med radise, basilikumolie og jomfruhummerhaler

Agurkesalat med radiser, basilikumolie og jomfruhummerhaler

En lækker, frisk sommersalat at starte en middag med.

4

Ingredienser

  • ½ bundt basilikum
  • ½ citron, saften heraf
  • ½ fed hvidløg
  • 1 dl olivenolie
  • salt og peber
  • ½ agurk
  • 1 bundt radiser
  • 16-18 mellemstore jomfruhummerhaler
  • Lidt olivenolie og smør til stegning
  • Salt og peber
  • Tilbehør: brød

Sådan gør du:

  1. Pluk basilikumbladene, og blend dem sammen med citronsaft, hvidløg, olivenolie, salt og peber.
  2. Skræl agurken og nip radiserne. Skær agurk og radiser i skiver.
  3. Pil jomfruhummerhalerne ud af skallerne, og giv dem et snit på oversiden, og fjern den sorte streng. Steg jomfruhummerhalerne på en pande med olivenolie og lidt smør ca. 2 min på hver side, og krydr med salt og peber. (Hvis du synes, det er besværligt at stå og pille jomfruhummerhalerne, så flæk dem en gang på langs, og læg dem med skærefladen opad – smør dem med lidt olivenolie og krydr med hvidløg, salt og peber. Og sæt dem i ovnen 10-12 min ved 200 grader.)
  4. Vend agurkerne sammen med en skefuld basilikumolie, og krydr dem med lidt salt og peber.
  5. Anret agurkerne på tallerknerne, og kom lidt basilikumolie omkring. Drys med radiser, basilikumblade og dild, og kom jomfruhummerne på toppen. Servér brød til.