Andebryst med svampe og blåbær

Andebryst med svampe og blåbær

4 personer

Ingredienser

  • 2 andebryster a 300 g
  • salt og peber
  • 1 spsk. olie
  • Desuden:
  • 1 skalotteløg
  • 1 tsk. olie
  • 2 dl bouillon, gerne andebouillon
  • 75 g blåbær
  • 2 tsk. æblegelé
  • 1 tsk. balsamicoeddike
  • 1 tsk. majsstivelse
  • salt og peber
  • Desuden:
  • 250 g markchampignon eller kantareller
  • 1 tsk. olie
  • salt, peber
  • Tilbehør: sprød grøn salat med citronsaft og kartofler

  1. Skær fedtet af andebrysterne, og krydr kødet med salt og peber. Brun kødet i olie på en pande. Steg det færdigt ca. 20 min. Vend det flere gange. Lad andebrysterne trække under alufolie i ca. 15 min. Skær kødet i tynde, skrå skiver.
  2. Hak løget, og svits det kort i olie. Tilsæt bouillon, og kog det sammen i 3-4 min. Kom blåbær, gelé og balsamicoeddike i. Kog det sammen 1 min. Udrør majsstivelsen i lidt vand, og rør det i. Kog saucen kort igennem, og smag til med salt og peber.
  3. Skær champignonerne i kvarte. Steg dem gyldne på en pande i olie, smag til med salt og peber, og server dem til.