Asiatisk kyllingesalat med ingefær og cashewnødder
Dansk salat topper smagsmæssigt lige nu, men bliver ikke ringere af en omgang asiatisk smagsnoter.
Ingredienser
- 4-6 kyllingeoverlår med skind uden ben
- olivenolie til stegning
- 1 agurk
- 2 hoveder hjertesalat
- 100 g cherrytomater
- 1-2 fed hvidløg
- 3 cm ingefær
- 1 lime
- 1½ tsk finthakket chili
- ½ spsk rørsukker
- 3 spsk fiskesauce
- 1 spsk sesamolie
- 75 g cashewnødder
- 1 lille håndfuld mynteblade
Sådan laver du asiatisk kyllingesalat med ingefær og cashewnødder
- Hvis du har købt kyllingeoverlår med ben, så skær et snit der, hvor benet er, og skær det fri fra kødet.
- Steg kyllingekødet på en pande med lidt olie ca. 10-12 min på hver side, til det er gennemstegt. Læg det på en tallerken.
- Skær agurken i tynde strimler eller stave. Snit hjertesalat i grove stykker, og halvér tomaterne. Pil og hak hvidløg fint, og riv ingefæren på den fine side af rivejernet. Pres saften af limefrugten.
- Rør hvidløg med ingefær, limesaft, chili, rørsukker, fiskesauce, sesamolie og lidt salt. Skær kyl-
- lingekødet i skiver, og vend halvdelen af ingefærmarinaden over.
- Hak cashewnødderne groft og rist dem på en tør pande til de er gyldne. Pluk blade fra myntekvistene. Vend stegt kyllingekød i skiver med agurk, hjertesalat, resten af ingefærmarinaden,
- cashewnødder og mynte.
- Anret det på et fad, og drys med ekstra friske mynteblade.