Opskrift på brioche - en fransk klassiker

Brioche - en fransk klassiker

Her er brød med rii-iigeligt smør. Brioche er også en klassiker i smørelskende Frankrig, og smager vidunderligt med marmelade eller lidt koldt smør. Du kan også servere broiche til foie gras, ost eller en god skinke.

11

Ingredienser

  • 15 g gær
  • 1 spsk lunkent vand
  • 50 g sukker
  • ¼ tsk havsalt
  • 2 spsk lunkent mælk
  • 1 knsp safran
  • 250 g mel 00
  • 2 æg M
  • 225 g smør
  • 1 æg til pensling

Sådan laver du brioche

  1. Rør gæren op med i vandet og sæt blandingen til side i fem min.
  2. Varm imens mælken op til den lunken, og tilsæt sukker og salt. Tilsæt gærblandingen, mel og æg og rør dejen i ca. ti min til den meget smidig.
  3. Tilsæt smørret under stadig omrøring lidt ad gangen, og rør videre 6-7 min til dejen er helt glat og glinsende. Det kan virke som om dejen har svært ved at optage smørret i starten, men bliv bare ved at røre, så vil den samle sig.
  4. Læg dejkuglen i en skål med film over, og lad den hæve i 2-3 timer et lunt sted, til den har nået dobbelt størrelse. Del nu dejen op i 10-12 små kugler, som lægges i en smurt muffinsbradepande eller på en almindelig bradepande med bagepapir. Lad briocherne efterhæve 1 time, pensl dem med et sammenpisket æg og bag dem ved 180 grader i ca. 20-25 min til de er jævnt gyldne og hævede. Spis dem lune eller ved stuetemperatur.
  5. Se også opskrift på kanelboller.

Tip

Har du en røremaskine, så tag den i brug til æltning af dejen, men du kan også bruge håndkræfter.