Brombærmarmelade

Let & lækkert: Hjemmelavet brombærmarmelade

Prøv at lave brombærmarmelade - det er både nemt og lækkert. De vilde brombær vokser næsten overalt i Danmark, men er de ikke i sæson, eller kan du ikke selv komme ud og plukke, kan du sagtens bruge brombær fra frost også. Her får du opskriften på en nem og lækker hjemmelavet brombærmarmelade, du kan lave på en halv time.

Ingredienser

  • ½ kg brombær
  • 375 g sukker
  • 1½ dl vand

Sådan laver du brombærmarmelade

  1. Bring vandet i kog sammen med sukkeret.
  2. Hæld de rengjorte brombær i, og kog dem i ca. 10-12 min.
  3. Marmeladen er nu klar til at komme på glas, som straks efter lukkes til.