Brownie med karamel
Er du én af de mange, der elsker både brownie og karamel, så er denne kage perfekt.
20 små brownies
Total:25 minutter
Ingredienser
- Brownie med karamel
- 125 g smør
- 100 g mørk chokolade
- 2 æg str. L
- 250 g rørsukker
- ½ vaniljestang (kornene) eller 2 tsk vaniljesukker
- 100 g hvedemel
- 2 spsk kakao
- ½ tsk bagepulver
- ¼ tsk fint salt
- 1 pose grofthakkede valnødder (150-200 g)
- 1 form, ca. 25 x 30 cm
- Karamel
- 1 ds kondenseret mælk
- 1 dl muscovadosukker
- 50 g smør
- 1 dl piskefløde
Sådan laver du brownie med karamel
- 1. Smelt smør og chokoladen i en gryde ved svag varme og rør, til det er blandet og glat. Lad det køle helt af. Pisk æg, sukker og vanilje sammen, og vend smørchokolade blandingen i.
- 2. Bland mel, kakao, bagepulver og salt og vend det forsigtigt i dejen. Vend de grofthakkede valnødder i til sidst.
- 3. Hæld dejen i en form på ca. 25 x 30 cm foret med bagepapir og bag den i ovnen ved 180 grader i ca. 20-25 minutter. Den skal ikke være flydende, når du stikker en tandstik i, men der skal sidde lidt klæge dejrester tilbage. Det vigtigste er, at brownien ikke bliver helt gennembagt.
- 4. Når du skal lave karamellen, kommer du alle ingredienserne i en tykbundet gryde og lader blandingen simre, til den tykner og er sej og karamelagtig. Det tager ca. 15 minutter.
- 5. Lad karamellen køle lidt ned, og hæld den over den lune brownie. Sæt kagen på køl, så både karamel og brownie får lov at sætte sig, før du begynder at skære i den.