Brownies med ingefær
Dejligt julede brownies med smag af ingefær og konfektagtig konsistens.
ca. 25 stk.
Ingredienser
- Arbejdstid: 25 min.
- Bagetid: 25 min.
- Køletid: 2 timer
- Fryseegnede
- 1 vaniljestang eller 1 tsk. vaniljesukker
- 3 dl rørsukker (240 g)
- 150 g smør
- 1½ dl kakao (ca. 60 g)
- evt. 50-75 g syltet ingefær
- 2 æg
- 1 dl hvedemel (60 g)
- 100 g valnøddekerner
- Pynt:
- 100 g mørk chokolade lidt syltet ingefær eller flagesalt
- Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og mos dem sammen med lidt af sukkeret.
- Kom vanilje, sukker, smør og kakao i en gryde og smelt det over meget svag varme. Tag gryden af varmen, rør rundt og lad massen køle lidt af.
- Hak den syltede ingefær med en kniv og rør den i dejen (kan udelades). Rør æggene i ét ad gangen og tilsæt melet. Rør dejen godt igennem og tilsæt valnødderne.
- Smør en firkantet form (20 x 20 cm) og læg et stykke bagepapir i bunden, der går op over to af kanterne. Hæld dejen i formen og bag kagen ved 160 grader i 20-25 min. Tjek med en trætandstikker − der må godt sidde lidt ”chokolade” eller fugtige krummer på, men ikke rå dej. Tag kagen ud af ovnen og lad den køle af i formen.
- Pynt: Smelt chokoladen i en skål over vandbad eller i en mikroovn og smør den ud over kagen. Pynt med tynde skiver syltet ingefær eller saltflager. Lad chokoladen stivne og del kagen i 25 stykker (5 på hver led).