Butternut squash suppe

Butternut squash suppe: Smuk mad, der varmer!

En rygende varm skålfuld butternut squash suppe er altid godt. Her får du opskriften på en lækker butternut squash suppe med chili, der er sprængfyldt med vitaminer. Server den lækre butternut squash suppe med en klat creme fraiche på toppen og et godt flute, ciabatta eller madbrød til. Velbekomme!

6 personer

Total:1 time 10 minutter

Arbejdstid:15 minutter

Ingredienser

  • 1 kg butternut squash (græskar)
  • 2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. chiliflager
  • salt og peber
  • 25 g ingefær
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. hel koriander (korianderfrø)
  • 1 tsk spidskommen
  • 1½ l grøntsagsbouillon

Sådan laver du butternut squash suppe:

  1. Tænd ovnen på 200 grader. Skyl og halver butternut squash. Fjern kernerne. Skær græskarret i mindre stykker, og kom dem i et ovnfast fad eller en bradepande.
  2. Pil løgene, og skær dem i både. Læg dem sammen med græskar-stykkerne. Pil hvidløgene, og læg de hele fed i bradepanden. Dryp med olivenolie, og drys med chiliflager, salt og peber.
  3. Bag butternut, løg og hvidløg møre i 30-35 min.
  4. Skræl og hak ingefæren fint.
  5. Opvarm olie i en gryde, og svits ingefær, korianderfrø og spids-kommen, og steg det hele et par min.
  6. Kom bagt butternut, løg og hvidløg i gryden, og hæld bouillon henover. Læg låg på gryden, og kog suppen i 20 min.
  7. Blend den færdige butternut squash suppe med en stavblender direkte i gryden. Smag til med salt, peber og chili.

Nordisk foccacia - god til lækre supper

  1. Smuldr gæren, og rør den ud i lunkent vand i en skål. Tilsæt salt, olie og rugmel. Tilsæt derefter hvedemel gradvist.
  2. Ælt dejen glat og smidig, og lad den hæve tildækket i ca. 1 time ved stuetemperatur.
  3. Ælt dejen igennem, og tryk eller rul den ud til en firkant, 1 cm tyk, på bagepapir på bageplade. Lad den efterhæve i ca. 30 min.
  4. Fyld: Bland tynde skiver løg med olie, timian og æbleeddike.
  5. Lav fordybninger i dejen med fingrene. Fordel fyldet på dejen.
  6. Bag foccaciaen i 10 min. på nederste ribbe i en 225 grader opvarmet ovn. Drys med ost, og bag videre i ca. 10 min., til foccaciaen er gennembagt. Drys evt. med salt.
  7. Skær ud i mindre firkanter eller stykker.

Græskartærte med butternut squash

  1. Tærtedej: Bland groft mel med hvedemel og sukker. Skær smørret ud i små terninger, og smuldr det i melet. Tilsæt ægget, og ælt hurtigt dejen sammen. Klap dejen flad, pak den ind i køkkenfilm, og læg den i køleskabet, mens græskarret bager. 
  2. Fyld: Skær græskarret i tykke både. Læg dem på en bageplade med bagepapir, og bag dem helt møre i 45 min ved 160 grader. Tag dem ud af ovnen, og lad dem køle af.
  3. Rul tærtedejen ud, og kom den i en tærteform (ca. 24 cm i diameter). Prik dejen i bunden med en gaffel, og bag den ved 175 grader i 10 min.
  4. Skrab græskarkødet af skallerne med en ske, og blend det til en tyk mos. Bland mosen med sirup, farin, fløde, æg, nellike, kanel, fintrevet ingefær og salt.
  5. Hæld græskarfyldet i den forbagte tærtebund, og bag tærten i endnu 40 min. Sprøde græskarkerner:
  6. Varm honningen op på en pande, til det bruser. Tilsæt græskarkerner, og rør dem grundig sammen med honningen. Skru lidt ned for varmen, og lad dem stege i honningen, til de begynder at poppe.
  7. Bred græskarkernerne ud på et stykke bagepapir, og spred dem fra hinanden med en gaffel. Lad dem køle af. Drys tærten med græskarkerner inden servering.
  8. Tip: Mærk efter, at græskarret er bagt mørt ved at stikke i kødet med en lille spids kniv. Er der den mindste modstand, skal græskarrene bage længere.

Andre gode opskrifter med butternut squash

  1. Butternutsquash med rosmarin og gedeost 
  2. Ovnbagt butternutsquash med feta 
  3. Gulerodssuppe med butternut 
  4. Indisk karry med butternut squash og kylling