Champagnemojito

Champagnemojito

Champagnemojitoen er en perlende og let udgave af den klassiske mojito. Brug den som en forfriskende og anderledes velkomstdrink til sommerfesten, eller drik den til Dronningens nytårstale. Du vælger selv, om du vil bruge champagne, cremant eller cava.

6 glas

Total:5 minutter

Ingredienser

  • ½ tsk lys rørsukker
  • 1 cl lys rom, mørk rom eller cacacha efter smag
  • friskpresset limesaft
  • 6-7 friske mynteblade pr glas
  • en halvtør champagne, cremant eller cava.

Champagnemojito til 6 personer:

  1. Kom ½ tsk sukker i hvert champagneglas sammen med 1 cl spiritus og lidt friskpresset limesaft.
  2. Tilsæt myntebladene og rør godt rundt med en lang ske, mas myntebladene lidt.
  3. Lad det trække ½ times tid, til sukkeret er opløst, og mynten begynder at afgive smag.  
  4. Når gæsterne kommer fyldes glassene yderligere med champagne, cremant eller cava.
  5. Voila: En perlende og forfriskende velkomstdrink i form af en champagnemojito. Gæsterne kan kun blive imponerede! 

Snacks til velkomstdrinken

Server din champagnemojito med små skåle af saltede nødder og mandler. Det er et godt supplement til den boblende champagnemojito og stiller den lille sult, mens dronningen holder sin nytårstale.