Opskrift på chili con carne med chokolade

Chili con carne – med chokolade

Chili sætter forbrændingen i vejret og virker antibakterielt og rensende. Kidneybønner er en super protein- og fiberkilde, som er god for fordøjelsen. Samtidig indeholder de rigtig mange mineraler og virker som en fin vegetabilsk proteinkilde. Chokoladen er lidt grænseoverskridende at bruge i mad, men det gør retten helt perfekt, fed og fyldig – men brug ikke for meget, så bliver smagen for gennemtrængende.

Chili con carne med chokolade til 4 personer

Total:1 time 30 minutter

Ingredienser

  • 250 g opblødte kidneybønner
  • 2 spsk smør til stegning
  • 3 løg, hakket
  • 5 fed hvidløg, finthakket
  • 2 røde chilier, finthakket
  • 500 g hakket oksekød
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1/2 glas tomatpure
  • 2 tsk spidskommen
  • 2 laurbærblade
  • 1 hel kanelstang
  • havsalt
  • 25 g mørk chokolade, hakket
  • cremefraiche til topping
  • krydderurt til pynt

Sådan laver chili con carne

  1. 1. Kog kidneybønner i nyt koldt vand i ca. 1 time. Steg løg, hvidløg og chili i smør i en varm gryde, til løgene er gennemsigtige.
  2. 2. Kom kødet på, og lad det stege igennem. Kom de hakkede tomater, pure og krydderier ved, og lad simre i en time.
  3. 3. Smag til med salt. Inden servering kommes chokoladen i og blandes godt med i retten, til den er helt smeltet.
  4. 4. Anret retten varm i fine skåle, og kom en klat cremefraiche og krydderurt på.
  5. TIP:
  6. Du kan også bruge skært oksekød i stedet for det hakkede. Det gør retten lidt mere rustik.