Citrussalat med orangemandler
En lækker og frisk dessert, som kan opgraderes med flere af sæsonens frugter og også spises til morgenmad.
2
Ingredienser
- 1 appelsin (økologisk)
- 1 grapefrugt (økologisk)
- 1 spsk Multisød
- 1 bundt mynte
- 10 g mandler
- 15 g orangemarmelade
- 50 g DDV yoghurt
- Mynte
Sådan laver du citrussalat:
- Riv lidt skræl af de to citrusfrugter og kom dem i en skål.
- Skræl frugterne, skær fileter ud af dem og kom dem i skålen. Pres saft af resten af frugterne og smag saften til med Multisød. Tilsæt hakket mynte og bland det hele sammen i skålen. Rør rundt og lad gerne salaten trække lidt.
- Vend mandlerne med orangemarmeladen.
- Bred dem ud på bagepapir, der ligger oven på en bageplade. Bag dem i en 200° varm ovn, indtil marmeladen har sat sig som en karamelliseret overflade på mandlerne.
- Anret citrussalaten med de karamelliserede mandler og yoghurten. Pynt med mynte.