Dadel-kugler med æble, kanel og kokos
20
Ingredienser
- 125 g dadler
- 100 g mandler
- 75 g lyse rosiner
- 1 tsk stødt kanel
- ½ tsk citronskal, fintrevet
- 1 stor håndfuld sprøde æblechips
- 40 g kokos
Sådan gør du
- Udsten dadlerne og kassér stenen. Kom mandlerne i en foodprocessor, minihakker eller brug en stavblender, og kør dem til groft mel. Tilsæt dadlerne, lyse rosiner, kanel og citronskal og kør massen sammen indtil den er fintdelt. Alternativt kan du hakke det i hånden.
- Kom en håndfuld let knuste æblechips og halvdelen af kokosmelet i maskinen og kør det med heri det sidste sekund.
- Del dadelmassen i 20 stykker og tril dem til kugler. Rul dem i resten af kokosmelet og opbevar dem i køleskabet indtil de skal serveres.
- Tip: Opskriften her er lavet med bløde og saftige dadler. Hvis du vælger at bruge de økologiske, soltørrede dadler, skal du tilsætte ca. ½ dl appelsinsaft for at massen bliver sammenhængende på den lækre måde.