Dessert: Chokoladekage med Kahlua og cremet chokolade-frosting
Fantastisk dessertkage med en intens smag af chokolade og Kahlua. En chokoladekage, der er en del udover det sædvanlige - og bestemt et flot og festligt punktum efter en lækker middag i gode venners selskab.
Chokoladekage med chokoladefrosting og kahlua til 8 personer
Total:2 timer
Ingredienser
- 200 g hvedemel
- 200 g mørk muscovadosukker
- 1½ tsk bagepulver
- 40 g kakaopulver
- 175 g blødt smør
- 2 æg
- 1 tsk vaniljesukker
- 1 ½ dl cremefraiche 38 %
- 1 dl Kahlua
- smør og mel til formene
- Chokolade-frosting
- 75 g smør
- 175 g mørk, bitter chokolade af top kvalitet, f.eks. Valrhona eller Scharffenberger
- 300 g flormelis
- ½ dl cremefraiche, 38 %
- 2 spsk Kahlua
- Brombær, hindbær og sølvkugler til pynt – evt. spiselige blomster
Sådan laver du desserten
- 1. Kom alle ingredienser til kagen – undtaget Kahlua – i en røremaskine, og pisk det grundigt sammen. Smør to springforme på ca. 20 cm i diameter. Drys dem med mel og bank overskydende mel ud.
- 2. Fordel dejen i de to forme, glat overfladen med en spatel, og bag kagerne ved 180 grader i 25 minutter. Lad kagerne køle lidt af i formene, inden de tages ud, og lad dem køler helt af på en rist.
- 3. Smelt smør og chokolade til frosting i et vandbad. Lad det køle lidt af, og bland cremefraiche og Kahlua i. Sigt flormelis deri, og rør det grundigt sammen. Massen skal være cremet og smøragtig, men så fast, at den holder formen. Hvis den er for flydende, tilsættes mere sigtet flormelis.
- 4. Læg 1 kagebund på et kagefad. Dryp ½ dl. Kahlua over, og lad kagen absorbere det. Smør en tredjedel af frostingen på, og læg den anden kagebund over. Dryp med den resterende Kahlua og fordel resten af frostingen på siderne og toppen af kagen.
- 5. Brug en smal gummispatel eller kniv til at smøre det ud med. Pynt kagen med masser af bær og sølvsukkerkugler og gerne spiselige blomster. Kagen opbevares på køl.