Få opskrifterne på de østrigske specialiteter: Käsespätzle, Apfelstrudel og Kaiserschmarren
Käsespätzle
Et herligt, bastant måltid lavet af en slags æggenudler svitset på en pande og rørt op med masser af ost. Retten bliver traditionelt serveret i stegepanden og spises sammen med sauerkraut.
Ingredienser:
2 æg
300 g mel
1 knivspids salt
½ dl vand
4 stk løg
7 spsk smør
250 g emmentaler-ost
Sådan gør du:
Rør æg, mel, salt og vand sammen til en dej. Den skal gerne være blød, men sej. Bring en stor gryde i kog med letsaltet vand i, og kom små stykker af dejen i vandet, så det bliver til en slags nudler – dette kan du gøre ved hjælp af et råkostjern eller ved at tage små stykker dej med fingrene og komme i gryden. Lad dem koge nogle minutter (alt efter størrelsen) og tag dem op og lad dem dryppe af. Bland dem herefter i en gryde med 4 spsk smør og den revne emmentaler-osten. Rør godt rundt i den varme masse, så osten smelter.
Varm det resterende smør i en anden gryde og steg løgringene, som du har vendt i lidt mel, deri. Servér dem på toppen af din portion med käsespätzle.
Kaiserschmarren
En klassisk østrigsk dessert bestående at små stykker pandekager med rosiner i og flormelis drysset over.
Ingredienser:
3 æg
2 spsk smør (smeltet) + ekstra til stegning
125-150 ml mælk
150-180 g mel
1 knivspids salt
1 spsk rosiner
Flormelis til at drys
Sådan gør du:
Pisk dejen sammen af æg smør, mælk, mel og salt med et piskeris, og kom dejen på en medium varm pande med smør på. Drys derefter rosinerne på og vend den, når pandekagen er gyldenbrun. Når den anden side også er gylden, rives dejen i små stykker og serveres varmt. Drys flormelis over inden servering.
Apfelstrudel
Ingredienser:
750 g æbler, sure
1 stk citron, saften heraf
1/16 liter rom
50 g rosiner
50 g sukker
1 spsk vaniljesukker
50 g valnødder (eller mandler)
100 g rasp, fintsigtet
1 spsk kanel
1 knivspids salt
6 ark filodej (ca. 120 g) eller butterdej
70 g smør
50 g rasp
Sådan gør du:
Tænd ovnen til 200 grader og lad rosinerne trække lidt i rommen, og bland æbler med citronsaft, romrosiner, sukker, vaniljesukker, nødder eller mandler, rasp, kanel og salt sammen.
Læg 2-3 ark filodej lå ved siden af hinanden på et stykke bagepapir, og pensl med smeltet smør. Læg evt. flere lag filodej oven på hinanden, hvis dejen virker for tynd. Fordel nu æbleblandingen på bunden og fold dejen omkring. Tril den rundt, så den apfelstrudelen ligger oven på samlingen og pensl også ydersiden. Bag din apfelstrudel midt i ovnen ved 35 minutter til den er gyldenbrun, og drysset med flormelis, mens stadig varm og servér den varm med en klat flødeskum eller creme fraiche til.
Kilde: www.ichkoche.at
Læs også den lækre opskrift på økologisk suppe
Nøgleord: Østrig, opskrifter, mad