Lav selv: Byens bedste fiskeburger med sprød fisk
En hjemmelavet, sprød fiskeburger med citronmayo er en lækker måde at få fisk på – garanteret et hit hos ungerne!
4 personer
Ingredienser
Råsyltet agurkesalat
- 1 hel agurk
- 2 spsk sukker
- 1 spsk salt
- 2 dl lagereddike
- friskværnet peber
Citronmayo med krydderurter
- 1 bundt dild
- 1 bundt purløg
- 1 spsk grov sennep
- 1 usprøjtet citron
Sprød fisk
- 4 store fiskefileter
- 1 æg
- 200 g grov rasp (f.eks. pankorasp)
- salt og peber
Desuden
- 100 g feldsalat
- 4 burgerboller
- Agurker: Skyl agurken, og skær den i tynde skiver på et mandolin- eller rivejern. Kom agurkeskiverne i en skål. Drys med sukker og salt. Hæld eddiken over, og krydr med friskkværnet peber. Dæk skålen til med et stykke køkkenrulle, og lad agurkesalaten råmarinere i en 30-40 minutter på køkkenbordet, mens resten tilberedes.
- Citronmayo: Hak dild og purløg helt fint. Kom mayonnaise i en skål. Tilsæt krydderurter og sennep. Skyl citron, riv skallen fint, og gem den til raspen. Pres saft fra en halv citron ned i mayonnaisen, og rør den sammen. Smag til med salt og peber.
- Sprød fisk: Dup fiskefileterne tørre. Pisk ægget sammen i dyb tallerken. Kom rasp i en anden dyb tallerken. Krydr raspen med citronskal, salt og peber. Dyp fiskefileterne først i æg, og derefter i raspen. Steg dem i godt med på begge sider, til de er gyldne og lige akkurat gennemstegte.
- Burger: Lun burgerbollerne, og smør dem med citronmayonnaise. Læg feldsalat på, efterfulgt af fiskefilet. Top med råmarineret agurkesalat.