Fiskefrikadeller med dild og rejer
3
Total:25 minutter
Ingredienser
- 500 g lyssej, hakket
- 1½ tsk salt
- 1½ spsk mel
- 1 æg
- 1-1½ dl mælk eller piskefløde
- friskkværnet peber
- 75 g rejer, grofthakket
- 2 spsk dild, hakket
- 2 spsk rødløg, finthakkede
- 2 spsk olivenolie eller vindruekerneolie.
- Tilbehør: Grøn salat og kogte kartofler eller rugbrød
Sådan gør du
- Rør hakket lyssej med salt, mel og æg (hvis du ikke kan købe hakket lyssej, kan købe et helt stykke lyssejfilet, skære kødet i mindre stykker og køre det 2 min. i foodprocessoren eller på en kødhakker). Tilsæt mælken lidt ad gangen og krydr med lidt peber . Rør farsen med rejer, dild og rødløg
- Form 12-14 små fiskefrikadeller og steg dem i olivenolie ved jævn varme i ca. 6 min. på hver side, indtil de er gennemstegte, gyldne og sprøde i overfladen.
- Servér fiskefrikadellerne med salat og kogte kartofler eller rugbrød.
- TIP: Du kan variere opskriften ved at undlade dild og rejer og i stedet tilsætte 1 tsk finthakket rød chili, 1½ tsk frisk revet ingefær, 1 spsk fish sauce og ½ dl grofthakket koriander.