Flanksteak

Flanksteak med tomatsalat med brød og feta

Flanksteak er en relativt sjældent brugt udskæring fra oksen, hvilket er synd, da den byder på stor smag og mørt bid – vel at mærke hvis den bliver tilberedt rigtigt. Det gør vi selvfølgelig!

4

Ingredienser

  • 1 flanksteak på ca 1 kg
  • 1 spsk olie
  • salt og peber
  • tomatsalat:
  • 4 tykke skiver lyst brød af god kvalitet – gerne surdejsbrød
  • 3 spsk olivenolie
  • 4 mellemstore tomater
  • frisk basilikum
  • 3-4 spsk olivenolie
  • 3-4 spsk balsamicoeddike
  • 100 g gede- eller fårefeta
  • evt. salt og peber

Sådan gør du

  1. Smør kødet ind i olien, og læg den på den meget varme grill. Flanksteaken skal have ca 6-8 minutter på hver side, alt efter tykkelsen på kødstykket. Den må dog gerne være rød i midten, når den skæres i skiver.
  2. Gnid brødskiverne ind i lidt olie, og rist dem på grillen, indtil der er tydelige grillstreger på begge sider. Lad brødet køle af et par minutter. Skær tomaterne i store tern, riv brødet i store stykker, og vend det med tomater, olivenolie, eddike og basilikumblade. Smuldr fetaosten ovenpå.
  3. Servér tomatsalaten med den grillede steak i tynde skiver ved siden af.
  4. Få mere inspiration til lækker mad på ALTfordamerne.dk/opskrifter og GASTRO.dk