Opskrift på frokost: Let, men mæt

Frokost: Let, men mæt

Lav en lækker frokostsalat med rejer og hytteost - høj på protein og lige til at have med i tasken.

Næringsindhold

  • Energi pr. person:
    278 Kcal
  • Protein:
    48 %

1

Ingredienser

  • 200 g tomat
  • ½ agurk
  • 60 g grønne bønner (friske eller fra frost)
  • 1 håndfuld frisk basilikum (kan undlades)
  • 1 håndfuld babyleaves eller anden saltblanding
  • ½ bakke ananaskirsebær
  • 8 mandler
  • evt. saften fra en limefrugt
  • 100 g hytteost (1,5% fra Cheasy)
  • 120 g rejer (friske eller fra frost)
  • lidt salt og peber.

Sådan laver du salat med hytteost og rejer:

  1. Del tomaterne.
  2. Del agurken og skær den i skiver. Fjern evt. kernerne, hvis du gerne vil kæle for de æstetiske detaljer
  3. Skær enderne af bønnerne. Del dem på langs og halver den. Bland med frisk basilikum og salatblade. Læg det på en tallerken.
  4. Fjern stilken på ananaskirsebærerne, og fordel dem over salaten. Hak mandlerne og rist dem på en tør pande i 2-3 min. Drys med mandlerne over salaten.
  5. Pres limesaften over og pynt med rejer og hytteost.
  6. Prøv også Morgenmad: Proteinboosteren