Fromage med havtorn og hvid chokolade
Kombinationen af sød hvid chokolade og den friske og syrlige havtorn passer perfekt sammen i denne lækre dessert.
6 personer
Ingredienser
- 250 g havtorn fra frost eller skiver af friske rabarber
- ½ dl vand
- 100 g sukker
- 4 blade husblas
- 200 g hvid chokolade
- 4 æggeblommer
- 1½ spsk. sukker
- 3 dl piskefløde
- hakkede usaltede pistacienødder eller høvlet hvid chokolade
Sådan gør du
- Kog havtorn op i vandet. Lad dem simre ca. 5 min. under låg. Kom sukkeret i, og varm op under omrøring, til sukkeret er opløst. Blend massen, og pres den gennem en si.
- Udblød husblassen (se bokstekst).
- Hak chokoladen fint. Kom havtornpuréen i en gryde, og giv det et kort opkog. Tag gryden fra varmen.
- Tag husblassen op af vandet, og smelt den i den varme blanding. Rør chokoladen i.
- Køl blandingen af ca. 30 min. Rør undervejs.
- Pisk æggeblommer og sukker sammen. Rør havtornblandingen i.
- Pisk fløden til skum, og vend den i, lad evt. blandingen være tofarvet, ved ikke at røre den helt jævnt sammen.
- Kom fromagen i glas eller i en større skål. Lad fromagen stivne i køleskab ca. 4 timer.
- Pynt med hakkede pistacienødder.