Grillet broccoli med blå ost og bacon
Det er ikke så almindeligt at grille broccoli, men det smager virkelig dejligt. Og så er det altid en bonus at krydre med bacon og blå ost. Salaten er særligt god til okse- og svinekød.
Ingredienser
- Tilbehør til 2-3 personer
- 100 g bacon
- 1 broccoli
- 4-6 skalotteløg (eller små rødløg)
- olivenolie
- salt
- 100 g blå ost, gerne blå kornblomst
- lidt æbleeddike
- salt og peber
Sådan laver du grillet broccoli med blå ost og bacon
- Skær baconen i tern, og rist den i olie på en varm pande.
- Skær broccolien (så vidt muligt) i skiver. Pil løgene, og halvér dem. Vend begge dele i en smule olivenolie, og grill dem på en varm grillpande. Smag til med salt.
- Grøntsagerne skal grille 2-5 min, eller til de er møre udenpå og har bid indeni, samt har fået farve.
- Anret dem på et fad, top med brud af blå ost, dryp med eddike, og krydr med salt og peber. Afslut med sprød bacon, og servér straks.
PRØV OGSÅ: Spidskål og asparges de luxe