suppe

Gulerodssuppe tilsat røde linser og ingefær

Hvad du spiser, har stor betydning for din sundhed. I kogebogen „Det gode helbred” finder du masser af opskrifter, der gør dig sundere og stærkere. Du kan prøvesmage en ret lige her.

4

Ingredienser

  • 3 store gulerødder
  • 2 skalotteløg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 stykke frisk ingefær på 1 x 1 x 1 cm
  • 1 spsk smagsneutral olie, f.eks. solsikke- el. vindruekerneolie
  • 2 dl røde linser
  • 1½ l bouillon eller vand
  • salt
  • evt. tabasco eller anden chilisauce

Sådan gør du:

  1. Skræl gulerødderne og skær dem i grove tern. Pil skalotteløgene og skær også dem i grove tern. Pil og hak hvidløgsfeddene. Skræl ingefæren og hak den fint. Kom grønsager i en gryde sammen med olien og sauter, til løgene bliver møre, men uden at de tager farve. Tilsæt linser og væske. Kog op og skru så lidt ned for varmen, kog videre under låg i 15-20 minutter, til gulerødder og linser er møre. Blend suppen med en stavblender og smag til med salt og eventuelt lidt mere ingefær. Hvis du har mod på det, kan du komme lidt chilisauce i. Server gerne suppen med brød eller sprødt knækbrød.