Gulerodstærte

Butterdejstærte med nye gulerødder og fetacreme

Gulerødder er sunde og giver både god smag og flot farve i denne hurtige og vegetarvenlige tærte. Kan du ikke få fat på nye gulerødder med top, kan du bruge snackgulerødder eller almindelige gulerødder i stedet. Vi har her rørt en hurtigt fetacreme, som de ligger på. Dette er en nem og hurtig tærte, som også er oplagt at lave til et større frokostbord eller en buffet.

4 portioner

Ingredienser

Tærtedejen:

  • 1 pakke frisk butterdej
  • 1 æggeblomme

Topping:

  • 2 bundter små gulerødder med top
  • 2-3 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. flagesalt
  • 2-3 spsk. flydende honning
  • Friskpresset saft af ½ citron

Fetacreme:

  • 250 g flødeost, f.eks. Philadelphia
  • 75 g fetaost

Pynt:

  • Chiliflager
  • Olivenolie
  • Friske krydderurter, f.eks. timian og oregano

  1. Forvarm ovnen til 200 grader. Rul butterdejen ud med papiret på en bageplade. Fold en 1½ cm bred kant hele vejen rundt.
  2. Læg butterdejen med papiret på en bageplade. Prik dejen med en gaffel, og pensl den med æggeblomme.
  3. Bag dejen midt i ovnen i 15-20 min., eller indtil dejen er gennembagt og har fået flot farve. Lad den køle af.
  4. Topping: Øg ovntemperaturen til 225 grader. Vask (og skræl dem evt.) gulerødderne, men lad lidt af stilken blive tilbage. Del evt. de tørste af gulerødderne, så de har nogenlunde samme størrelse.
  5. Læg gulerødderne i på en bradepande med bagepapir. Dryp dem med olie. Krydr med salt, og bag dem midt i ovnen i ca. 20 min., eller til de er næsten møre, men stadig har bid.
  6. Dryp med honning blandet med citronsaft. Sæt pladen midt i ovnen i yderligere 5 min.
  7. Fetacreme: Bland ingredienserne til fetacremen sammen. Fordel cremen over butterdejen.
  8. Top med gulerødderne, varme eller kolde. Pynt med chiliflager, dryp med olivenolie og kom hakkede friske krydderurter over.