Havrecookies med chiafrø og chokolade
Umiddelbart burde denne opskrift slet ikke du. Dejen bliver våd og klistret og virker ikke lovende. Og alligevel får du, når den er bagt, en blød, uimodståelig cookie, som tilfældigvis også er rigtig sund – hurra!
6 cookies
Cookies
- 100 g speltmel
- 50 g havregryn
- 1 spsk chiafrø
- ½ tsk bagepulver
- ¼ tsk havsalt i flager, plus ekstra til pynt
- ½ tsk stødt kanel plus ekstra til pynt
- 1 spsk usødet kakao
- 2 spsk agavenektar
- 1 spsk ahornsirup
- 1 spsk mørk melasse
- 50 g kokosolie, smeltet
- 1 spsk plantemælk eller vand
- 30 g tørrede tranebær og/eller hakket mørk chokolade
- 100 g mørk chokolade i god kvalitet (70%), brækket i stykker
- 1 spsk agavenektar
- en knsp havsalt i flager
Cookies:
- Forvarm ovnen til 200 grader (180 grader varmluft), og beklæd en bageplade med bagepapir.
- Pisk mel, havregryn, chiafrø, bagepulver, salt, kanel og kakao sammen i en skål.
- Rør agavenektar, ahornsirup og mørk melasse sammen i en lille skål.
- Lav en fordybning i midten af melet, hæld kokosolie, plantemælk og agavenektarblandingen i, og vend forsigtigt melet sammen til en våd, klistret dej.
- Rør tranebær og chokoladeflager i dejen, dryp en spiseskefuld på den klargjorte bageplade, og form klatten med to skeer.
- Gentag, til hele dejen er brugt, og sørg for, at der er ca. 5 cm mellem dejklatterne på bagepladen, så der er plads til, at de kan brede sig lidt.
- Bag dem i 10-12 minutter, til de er let gyldne, men stadig lækre og bløde, og tag dem så ud af ovnen, og læg dem på en bagerist til afkøling.
Overtræk:
- Hæld chokoladen til overtrækket i en skål med agavenektar og salt, og anbring skålen over en gryde med let simrende vand.
- Smelt forsigtigt chokoladen under omrøring, til den er helt jævn.
- Hæld den smeltede chokolade over de afkølede cookies, og afslut med en knivspids salt og lidt stødt kanel.
- Nyd dem med mandelmælk – eller prosecco.