Hummus - med både sprøde og bagte hvidløg
Klassisk hummus med masser af smag er nemt at lave selv. Se her kok Louisa Lorrangs bud på en skøn opskrift. De møre, bagte hvidløg er ikke stærke, men blide og aromatiske og fantastiske i hummussen. Sprøde hvidløg på toppen giver både knas og endnu mere smag.
6
Ingredienser
HUMMUS
- 300 g udblødte kikærter*
- 3 hele hvidløg*
- ½ dl olivenolie
- 2 spsk tahin
- saft af 2 citroner
- 1 ½-2 spsk stødt spidskommen
- 2-3 dl kogevand fra kikærterne
- salt
TOPPING
- 2-3 fed hvidløg, i tynde skiver
- olivenolie
- 1 spsk hakkede pistaciekerner
- 1 tsk nigellafrø
- lidt hakket persille
Sådan gør du
- Kog kikærterne helt møre i usaltet vand. Det tager ca. 50 minutter. Gem dem i vandet, på køl, hvis du f.eks. koger dem dagen før.
- Bag imens de hele hvidløg ved 200 grader. De skal være helt møre, og det tager ca. 30 minutter. Du skal kunne presse dem ud af skallen.
- Blend afkølede kikærter, bløde hvidløg uden skal, olivenolie, tahin, spidskommen og citronsaft. Det er nemmest i en foodprocessor. Spæd med kogevand, og smag til med salt.
- Topping: Steg hvidløg i tynde skiver i olivenolie på en lille pande. De må gerne blive gyldne, men ikke få for meget, så bliver de bitre. Tag dem af panden, og lad dem ligge i olien, de er stegt i.
- Anret hummus i en skål, top med stegt hvidløg, lidt olivenolie, pistacier, nigellafrø og persille. Servér straks.