3 sunde is

Sommeris: 3 lækre pindis

Vild med is − og gerne med få kalorier? Prøv disse 3 lækre varianter

4

Ingredienser

  • Granatæble-drøm:
  • 3 dl granatæblejuice
  • ½ dl græsk yoghurt, 2%
  • Blåbærlimonade:
  • ½ dl lyst rørsukker
  • 3 dl vand
  • 1 spsk reven skal af økologisk citron
  • 5-6 spsk citronsaft
  • 1,2 dl blåbær – friske eller frosne
  • Citruscream:
  • 1 blodgrape
  • ¼ dl lyst rørsukker
  • ¼ dl vand
  • ¼ tsk øko vaniljepulver
  • 1 dl friskpresset orangejuice
  • ¼ dl letmælk

Sådan gør du:

  1. Granatæble-drøm: Lækkerbid af to ingredienser.
  2. Fyld hver isform ¾ op med granatæblejuice. Top med yoghurt ca. 2 tsk pr. form. Stik en kniv eller spisepind i hver form og rør lidt rundt, således at der dannes et mønster. Sæt pinde i og frys isen ca. 8 timer. 50 kcal pr. stk.
  3. Blåbærlimonade:  Is med sunde antioxidanter.
  4. Kog sukker, vand, citronskal og blåbær i en lille gryde − kog, til sukkeret er opløst, afkøl og tilsæt citronsaft. Blend ultrakort, så bærrene lige nøjagtig slås i stykker. Fordel blåbær-citronsiruppen i isforme, sæt pinde i og frys ca. 8 timer. 60 kcal pr. stk.
  5. Citruscream: Ispind i luksusklasse.
  6. Skræl og skær grapefrugten i fileter. Kom sukker og vand i en lille gryde og kog, til sukkeret er opløst, tilsæt grapefrugtfileterne og kog videre ca. 1 minut. Afkøl siruppen og tilsæt vanilje, appelsinjuice samt mælk. Hæld i forme og frys ca. 8 timer. 100 kcal pr. stk