Jordbærsauce
Jordbærsaucen er den perfekte match til hjemmelavet is. Eller til risalamande juleaften, for dem der ikke kan lide kirsebærsovs.
Ingredienser
- Jordbærsauce
- 250 g jordbær
- vand
- sukker
- 2 tsk. majsstivelse
Sådan laver du jordbærsauce
- Kom 250 g jordbær i kvarter i en gryde sammen med ½ dl vand. Kog det sammen 3-4 min.
- Smag til med sukker.
- Udrør 2 tsk. majsstivelse i 2 spsk. koldt vand, og rør det i.
- Kog kort saucen igennem under omrøring. Kom frugtsaucen i en skål eller på en kande, og server den lun eller kold til isen.