Kålwrap med tun, pesto og øko-skinke
Du kan sagtens have de her wraps med i madpakken. Kom spidskålsbladene i en lille pose, og tag fyldet med i et bæger ved siden af. Husk servietter.
4
Ingredienser
- 6 dl grofthakket grønt – f.eks. plukket basilikum, mynte, persille, bredbladet persille, koriander og rucola, hak gerne stilkene med.
- 2 fed hvidløg
- 4 spsk valnødder eller pinjekerner
- 2 1/2 dl ekstra jomfruolivenolie
- 2-3 spsk citronsaft, friskpresset (du kan også bruge eddike)
- lidt manchego eller parmesan, revet
- 4 store blade spidskål – ikke de yderste blade, der er for grove, men dem lige under
- 4 skiver skinke, gerne økologisk
- 200 g tun i vand, drænet
Sådan gør du:
- Lav pestoen ved at blende det grønne, hvidløg, nødder, olie, citronsaft og ost i en foodprocessor.
- Pluk bladene fra spidskålen, og læg en skive skinke på indersiden af hvert kålblad.
- Fordel 50 g tun ovenpå skinken i hvert blad, og top med 2 spsk pesto.
- Læg dine wraps på tallerkener, rul dem sammen og nyd.
- Kcal 202
- Få mere inspiration til lækker slankemad på Altfordamerne.dk/opskrifter/sund--slank/