Kalkun-lasagne
Mættende, varm og nærende lasagne – og helt uden pasta. Den har vi nemlig erstattet med aubergine. Til gengæld er der chokolade i.
Kalkun-lasagne til 4 personer
Total:1 time
Ingredienser
- Kalkunlasagne
- 2 spsk olivenolie
- 1-2 fed hvidløg
- 1 tsk karry
- 2 pakker hakket kalkun (eller kylling)
- ½ tsk stødt muskatnød
- ½ tsk kanel
- 3 forårsløg
- 1 squash
- 2 spsk. Tamari-soja (eller en anden soja)
- 40 g mørk chokolade 85% kakao
- 2 dåser hakkede tomater eller et stort glas tomatsauce/pastasauce
- 1 dåse tomatpure
- lidt salt
- 2 auberginer
- 200 g revet ost (max 16%)
Sådan laver du kalkun-lasagne
- Svits fintsnittet hvidløg i olie med karry.
- Tilsæt kød og krydderier, og lad det simre ca 5-8 min., mens du rører.
- Snit forårsløgene og riv squashen groft. Tilsæt grøntsagerne til kødet, rør rundt i gryden og tilsæt så soja, chokolade, hakkede tomater og tomat pure. Lad det simre under låg ca. 10 min., og smag til med salt.
- Skær auberginerne i ½ cm tykke skiver.
- Dæk et ildfastfad med bagepapir, og fordel kødsovs i bunden, dæk med aubergine og drys med ost. Gentag med to lag mere, og slut af med revet ost.
- Bag lasagnen i ovnen ved 200° i ca 45-50 min.
- Server med salat til – fx feldtsalat, cherrytomater, fint hakket rødløg og ristede mandler, vendt i olivenolie og citronsaft.
- (600 kcal inkl. salat)
- Prøv også:
- Lammeculotte med kikærtepesto
- Sund morgenmad: Klatkager med banan & peanutbutter
- Sund frokost: Rugbrødsmad med kyllingebryst