KETO opskrift: Sandwich med tunmousse
Optimer din fedtforbrænding med Jane Faerbers sandwich med tunmousse.
Næringsindhold
- Energi pr. person:458 Kcal
- Fedt:36 %
- Protein:28 %
- Kulhydrat:7 %
1 person
Ingredienser
- 2 blomkålsbrød
- 50 g tun i vand
- 25 g blødt smør
- 1 tsk citronsaft
- 2 salatblade
- 70 g agurk i skiver
- Salt og friskkværnet peber
- Brøndkarse
- 300 g blomkål
- 50 g solsikkekerner
- 50 g parmesanost
- 1 tsk stødt spidskommen
- 1 tsk karry
- 1-2 tsk salt
- 3 æg
- 20 g Pofiber
Sådan gør du
- Dræn tun for vand og findel tunkødet med en gaffel.
- Rør det sammen med det bløde smør og smag til med citronsaft, salt og peber.
- Sæt moussen i køleskabet, til den skal serveres.
- Lun evt. blomkålsbrødene i ovnen eller på brødr isteren.
- Læg salatbladene på det ene stykke blomkålsbrød og fordel tunmoussen og agurkeskiver ovenpå.
- Saml til en sandwich med det andet stykke blomkålsbrød.
Blomkålsbrød
- Opvarm ovnen til 180 grader var mluft.
- Skær blomkålen i mindre stykker og kom dem i foodprocessoren sammen med solsikkekerner, parmesanost, krydderier og salt og blend.
- Tilsæt æggene og Pofiber og blend igen, til du har en grov men ensartet dej.
- Sæt klatter af dejen på to bageplader med bagepapir og form dem runde og flade med hænderne.
- Bag brødene i ovnen i ca. 20-22 minutter, eller til de er let gyldne. Tag pladen ud og let forsigtigt på brødene med en spatel.
- Lad dem afkøle helt på en bager ist. Opbevar dem i køleskab med madpakkepapir imellem. De kan holde sig i ca. 4-5 dage.