Klar suppe med sprøde grøntsager og rejespyd
4
Ingredienser
- Fond:
- skallerne fra 500 g store rejer
- 150 g skrællet ingefær
- 2 hele løg med skal
- 2 fed hvidløg
- 1 flækket grøn chili
- 1 galangarod i skiver
- grønne toppe fra 2 porrer
- 2 spsk fishsauce
- 1 spsk salt
- 2 l vand
- Suppe:
- 1 spsk rapsolie
- 200 g østershatte i strimler
- 2 liter siet suppe
- 2 porrer i strimler, den hvide del
- 2 forårsløg i skiver på skrå
- 2 tomat uden kerner i strimler
- 100 g bønnespirer
- Tilbehør:
- rejerne
- lidt olie til stegning
- 8 træspyd
- frisk koriander
Sådan gør du
- Pil skallerne af rejerne, og sæt rejerne til side. Kom skallerne i en gryde sammen med de andre ingredienser til fonden, og lad den simre i 45 minutter. Si derefter fonden.
- Kom olien i en gryde, og sauter østershattene ved god varme i 5 minutter. Tilsæt suppe, porrer, forårsløg og tomater, og lad suppen simre yderligere 5 minutter. Tilsæt til sidst bønnespirerne, lad suppen koge op, og tag den straks af varmen.
- Sauter rejerne i lidt olie i et par minutter, og sæt dem på træspyd. Hæld suppe i 4 skåle, drys med friske korianderblade, og læg spyddene med rejer henover.