Krebinetter med broccolisalat
Hakket kød er en sikker succes på middagsbordet. Her serverer vi krebinetter sammen med en lækker og lidt anderledes broccolisalat.
4 personer
Ingredienser
- Arbejdstid: 25 min.
- Koge/stegetid: 20 min.
- 500 g hakket svine- og kalvekød
- 1 dl hvedemel
- salt og peber
- 1 spsk. olie
- 15 g smør
- Salat:
- 500 g broccoli
- 1 lille rødløg
- 8-10 tørrede bløde abrikoser
- 1 spsk. olivenolie
- 2 spsk. citronsaft
- Tilbehør:
- kogt perlespelt eller ris
- Form 4-8 krebinetter af kødet. Vend dem i mel blandet med salt og peber. Steg dem på en pande i olie og smør (ca. 15 min. i alt).
- Del broccolien i små buketter. Pil rødløget og hak det fint. Skær abrikoserne i små stykker. Kog broccolien 3-5 min. i letsaltet vand, og dryp dem af i en sigte.
- Pisk olivenolie og citronsaft sammen og vend broccoli, rødløg og abrikoser i. Krydr med salt og peber.
- Servér krebinetterne med salaten og kogt perlespelt eller ris.