Opskrift på lam med tomat, kikærter og koriander

Lam med tomat, kikærter og koriander

Næringsindhold

  • Energi pr. person:
    710 Kcal
  • Fedt:
    30 %
  • Protein:
    24 %
  • Kulhydrat:
    46 %

4

Total:30 minutter

Ingredienser

  • 350 g lammebov, skåret i gode, store tern
  • 1 spsk reven ingefær
  • 2 fed knust hvidløg
  • salt, peber
  • 2 tsk olivenolie
  • 2 løg i både
  • 1 dåse økologiske tomater
  • ca. 1-2 dl hønse- eller grøntsagsbouillon
  • 1 dåse velafdryppede økologiske kikærter
  • 1 bdt. koriander
  • 4 fuldkorns nan.

Sådan gør du

  1. Vend kødet med ingefær, hvidløg, salt og peber.
  2. Varm olien i en gryde og brun kødet sammen med løgene. Hæld tomater samt lidt bouillon ved og lad det hele snurre ca. 20 minutter – check om kødet er mørt.
  3. Bland kikærterne i, spæd evt. til med yderligere bouillon, varm retten igennem og smag til med salt og peber og server i dybe tallerkener med frisk koriander og nan.

Tip

Er du ikke vild med lam, så brug kylling eller magert svinekød i stedet.