Lynstegt rosenkål med chili, peanuts & basilkum
Kål og stærk chili i skøn forening.
4
Ingredienser
- 12 store rosenkål
- 1 fed revet hvidløg
- 1 spsk chiliflager
- 1 spsk revet frisk ingefær
- 1 spsk rørsukker
- 1 spsk sorte sesamfrø
- 2 spsk usaltede peanuts
- 2 spsk oystersauce
- 2 spsk sojasauce
- 2-3 spsk sesamolie
- 1 lille bundt basilikum
- Sådan gør du: Start med at skære det nederste af stokken på kålen, fjern evt. dårlige blade, og del hver kål i kvarte. Bland alle de resterende ingredienser i en skål, på nær basilikum og sesamolie. Hvis du har en wok, er det nu, du skal finde den frem fra hjørneskabet. Ellers kan en almindelig pande også godt bruges. Sæt panden/wokken over ved allerhøjeste varme på komfuret.
- Tilsæt sesamolien, og kom kålen på, når du kan se, olien begynder at ryge. Lad nu kålen tage godt med farve, og pas på du ikke rører for meget i panden og derved køler kålen ned og stopper stegningen.
- Når kålen har stegt 2-3 minutter, tilsætter du alle ingredienserne fra skålen og lader det stege med et minuts tid. De stegte kål serveres rygende varme med basilikum over. De kan bruges som tilbehør til næsten alt, men fungerer også glimrende helt for sig selv.